Tirsdag aften skal Emil Thorup medvirke i talkshowet 'Riisings Late Night' og her bliver der overskredet grænser.

Som en del af underholdningen vælger vært Jacob Riising nemlig at konfiskere Thorups telefon og sende en besked ud til alle i hans telefonbog.

I den besked står der, at Emil Thorup gerne vil prøve den nye Metro, men da han hader at køre i offentlige transportmidler, så har han brug for en, som kan holde uvedkommende væk fra ham.

Og da beskeden er sendt, som om Thorup selv har skrevet den, modtager han nogle sjove svar. Et af de svar er fra sangeren Burhan G.

'Den bedste besked længe,' læser Riising op fra Emil Thorups telefon.

Det har popsangeren skrevet som svar til den anderledes forespørgsel fra Thorup.

Sammen med beskeden har han sendt tre emojis, der græder af grin og tre hjerter, fortæller Jacob Riising.

Og det er noget, som høster værdsættelse.

»Nåååårh,' lyder det prompte fra Ibi Makienok, som også er gæst i programmet, og hun bakkes op af Emil Thorup.

»Han er så sød,« lyder det fra ham.

Alligevel kommer det prompte og imødekommende svar en smule bag på offeret for pranken.

»Det havde jeg ikke regnet med,« siger Thorup videre om Burhan G's svar. 'Riisings Late Night' sendes tisrdag aften klokken 22 på kanal 5.