Influencer og rigmandsdatter Elvira Pitzner har fået ny kæreste.
Det har hun for nylig offentliggjort i en række 'sandt eller falsk spørgsmål' på sin Instagram-story.
Indtil videre er den nye kæreste ukendt for offentligheden, men hun afslører dog nogle detaljer om sin nye kærlighed – selvom hun helst vil holde forholdet privat.
'Jeg vil holde det privat, for nogle mænd bliver skøre efterfølgende,' skriver Elvira Pitzner – der især er kendt for tv-programmerne 'Diamantfamilien' og 'Bare Elvira' – i en story.

Hun afslører, at hendes nye store kærlighed er iraner og 31 år gammel. Det skriver hun samtidigt med, at hun lægger et billede op af dem i en pool, hvor hans ansigt er skjult bagved en hjerte-emoji.
'Han får mig til at grine SÅ meget! Han er virkelig sød, galant og en rigtig gentleman.'
Men nyheden om den nye kæreste får straks hendes fans til at spørge ind til en masse. Heriblandt bliver der spurgt ind til, om det er hendes tidligere boksetræner: og her er svaret klart.
'Det er ikke ham fra boksning.'
Elvira Pitzner har i starten af 2021 været lidt i stormvejr, da hun som andre influencere har taget turen til Dubai for at få et afbræk under coronanedlukningen. Noget, hendes søster Thalia Pitzner blandt andet har været ude og forsvare.
Herefter afslørede hun, at det var, fordi hun havde planer om at flytte permanent til Dubai og dermed sælge sit nyrenoverede hus i Danmark.