Ellen DeGeneres har mistet sin far, Elliott. Han blev 92 år.
Ellen DeGeneres har mistet sin far, Elliott. Han blev 92 år. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS

Den kendte talkshowvært Ellen DeGeneres har mistet sin far, Elliott DeGeneres.

Det fortalte hun torsdag i sit program 'The Ellen DeGeneres Show'. Faderen blev 92 år gammel.

»Han havde et godt og langt liv. Han levede sit liv på præcis den måde, han ønskede,« sagde hun ifølge MSN.

Elliott DeGegeneres tilhørte den religiøse bevægelse Kristen Videnskab. Mange folk, der tror på dette, mener ikke, at man eksempelvis skal besøge læge eller tage medicin. Bønner til Gud er nok.

»Han har aldrig taget medicin, og han besøgte aldrig lægen. Vi blev aldrig vaccineret, vi fik aldrig medicin i vores barndom, og han blev 92 år gammel,« sagde værten, der privat danner par med skuespiller Portia de Rossi, som hun blev gift med i 2008.

»Han var meget stolt af mig. Han elskede dette program. Han var en rar mand og en meget accepterende mand. Der var ikke et gran fordomsfuldhed i ham. Han var meget sjov. Før han gik bort, fik jeg mulighed for at tale med ham, så jeg fik sagt farvel,« lød det fra værten.

Udover at være talkshowvært har Ellen DeGegeneres også en karriere som skuespiller i 90'erne. I april 1997 valgte hun at stå frem som lesbisk på forsiden af magasinet 'Time' og to uger efter i 'The Oprah Winfrey Show'. Selvsamme handling gjorde hun i sin meget populære sitcom 'Ellen'. Her fulgte omkring 44 millioner med, da det historiske øjeblik fandt sted.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.