Elijah Wood og hans danske kæreste, Mette-Marie Kongsved, har fået et barn sammen.

Hollywood-stjernen, som spiller hovedrollen i den meget populære 'Ringenes herre'-triologi, og danske Kongsved viste første gang en babybule i juli 2019, og nu er de altså blevet forældre.

Nu bekræfter parret nyheden om deres barn over for det amerikanske magasin Us Weekly.

Elijah Wood og danske Mette-Marie Kongsved fandt sammen i forbindelse med, at de begge arbejdede på filmen 'I Don’t Feel at Home in This World Anymore'.

Det amerikanske blad skriver ikke noget om, hvor gammelt barnet er nu, men angiveligt skulle parret have fået at vide, de ventede sig, allerede i julen 2018.

Der herskede også rygter om, at parret var blevet forlovet sidste år, men efterfølgende har Wood omtalt Mette-Marie Kongsved som sin 'kæreste'.

Hverken skuespilleren eller kæresten har tidligere talt offentligt om deres forhold, som først kom frem i pressens lys i 2017. Her blev de set på ferie i den svenske by Harads.

To dage senere blev de set på Bilbolagets Cafe i Östersund og derefter i en tøjbutik i Frösö.

Ved den lejlighed blev den danske kvinde peget ud som den danske producent Mette-Marie Kongsved.

Ifølge svenske Aftonbladet startede den danske Mette-Marie på det Los Angeles-baserede filmselskab XYZ Film som praktikant i 2013 efter en karriere inden for moderne dans og ballet.

Kongsved har måttet finde sig i at få meget international opmærksomhed, efter hun er begyndt at danne par med Wood. Der er både skrevet om hende i amerikanske, svenske og engelske medier, foruden selvfølgelig de danske.

Eksempelvis skrev engelske Daily Mail, da nyheden om, at parret ventede deres første barn, kom ud.