Mens vi alle har gået og sprittet hænder af, holdt afstand, givet albue i stedet for hånd og kun krammet de allernærmeste, er vi også mange, der har spurgt hinanden: Mon vi lærer noget af coronakrisen?
Ændrer vores adfærd sig, eller kommer vi bare lynhurtigt tilbage i de gamle vaner? Netop de spørgsmål giver tre af Danmarks dygtigste trendforskere og livsstilseksperter dig deres svar på her. For ja, coronaen har sat spor. Men hvilke holder ved?
Trendforskeren
»Det kommer til at betyde utroligt meget for ligestillingen i Danmark.«
Vi har lært, at vi sagtens kan arbejde på andre måder og være mindst lige så effektive, når vi arbejder derhjemme. Og det vil ifølge trendforsker Julia Lahme få stor betydning for vores fremtidige arbejdsliv og for ligestillingen mellem kønnene.
Hvordan oplever du, at krisen har ændret vores forhold til hjemmearbejde?
»Som trendforsker kan man se, at coronakrisen grundlæggende har skubbet på nogle af de trends, som allerede var i gang. Den har forstærket og tryktestet dem. Og en af de helt store diskussioner, vi har haft omkring arbejdsmarkedspolitik de seneste fire-seks år, har været, om det mobile og fleksible arbejdsmarked kunne være en mulighed. Der har coronakrisen lært os, at det i allerhøjeste grad er. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan vinde rigtig meget koncentration på at fortsætte det. Vi skal bare sammen lige finde ud af hvordan.«
Hvad har vi lært om hjemmearbejde?
»Det er arbejdsgiverne, som har lært mest. Hjemmearbejde har været en kampplads for medarbejdere og ledelsen i lang tid. Medarbejderen har gerne villet have hjemmearbejde, men ledelsen har ikke været så villig til at dele den ud. Og det har haft rod i, at det er blevet fortolket som en måde at udvide weekenden på. Men coronakrisen har lært os alle sammen om effektivitet, produktivitet og strukturering, og at nogle af de gamle dyder, som vi aktivt har arbejdet i mod, måske ikke er så dårlige endda. Vi har brugt 10 år på at sige, at det var vigtigt at skille arbejdsliv og fritid ad.«
»Men coronakrisen har lært mange mennesker at nyde at lade de to ting smelte sammen. Og det betyder, at vores syn på arbejdslivet kommer til at være forandret. Arbejdslivet skal ikke nødvendigvis afsluttes på et bestemt tidspunkt, og de otte timer skal ikke nødvendigvis ligge i en bestemt forlængelse af hinanden hver eneste dag. Det kommer til at give os nogle andre muligheder for at være sammen med vores familie, børn og venner.«
Hvornår kan vi for alvor se det på arbejdsmarkedet?
»Det tror jeg, at vi kan fra efteråret. Så længe at hver virksomhed finder ud af, hvordan de kan arbejde produktivt sammen, og hvor meget hjemmearbejde, der er godt for den enkelte afdeling eller virksomhed, så er jeg sikker på, at det allerede vil få konsekvenser fra efteråret. Det er også en måde at nedbringe sygefraværet på. Så der er masser af gevinster for arbejdsgiveren ved at tage hjemmearbejdsdagene alvorligt.«
Hvad kommer det til at betyde, at vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked?
»Det kommer til at betyde utrolig meget for ligestillingen i Danmark, at vi har fået lov at teste de her måder at arbejde på. Hvis arbejdsgiverne kan holde fast i positiviteten omkring hjemmearbejde, så vil det kunne betyde, at færre kvinder vil gå ned i tid på arbejdsmarkedet.«
»Hele 30-35 procent af alle danske kvinder går på deltid, når de har fået børn. Og hvis man går på deltid, indbetaler man mindre på sin pensionsopsparing og har i det hele taget mindre adgang til sociale ydelser. Det betyder, at kvinderne står dårligere økonomisk i forhold til forfremmelse, og hvis de går hen og bliver skilt. For vi har ikke en lovgivning, som deler pensionerne lige mellem ægtefællerne, hvis de bliver skilt. Så hvis flere kvinder kan arbejde hjemme og ikke behøver at gå på nedsat tid, når de får børn, så kan vi fremme ligestillingen i Danmark.«
Hvilke udfordringer er der ved at få et mere fleksibelt arbejdsmarked med mere hjemmearbejde?
»Man er nødt til at være enormt klarsynet, i forhold til hvilke opgaver der egner sig til hjemmearbejde, og hvilke der ikke gør. Og det kræver, at man som medarbejder og leder hver især og sammen kan arbejde enormt selvstændigt, og at man har tillid til hinandens vurderinger. I en diktatorisk ledelsesstil kan man derfor ikke have et godt hjemmearbejdsmiljø. Det er nødt til at være meget frit og ikke alt for hierarkisk. Men det peger alle tendenser på arbejdsmarkedet også i retning af, at vi kommer til at se mere af.«
Livsstilseksperten
»Det gør noget vildt ved mennesker at have været bange for at dø.«
Coronakrisen har sprittet mere end vores hænder af. Vores kalender og sociale liv har også fået en ordentlig omgang. Og ifølge Anne Glad bliver vi fremover mere eksklusive i vores valg af relationer og begivenheder, vi deltager i.
Hvordan har vores familieliv, parforhold og sociale liv ændret sig?
»DR lavede en undersøgelse, hvor de lod 9.000 danskere svare på, hvilke følelser de havde haft i forbindelse med coronakrisen, og rigtig mange sagde, at de oplevede, at der var kommet fokus på familien som det vigtigste. De havde rettet blikket mod, hvad der var vigtigt, og havde genfundet noget nærvær i relationerne. Nogle sagde endda, at de havde genfundet noget, de havde mistet, ved at være mere sammen med deres allernærmeste.«
»Og det vi kan se er, at der har været et forbrugsstop under corona. Forbruget lå 30-40 procent lavere under lockdown i marts og april sammenlignet med samme periode sidste år. Og der har været en tilsvarende askese og stop i vores sociale liv. Der er blevet skruet ned, luget ud, renset ud og sprittet af i kalender og sociale relationer. Vores aftaler og kalender er blevet destilleret til kun at være med og indeholde de allervigtigste.«
Hvad har vi lært af at holde afstand?
»Det gør noget vildt ved mennesker at have været bange for at dø. Der var et kort øjeblik, hvor vi kiggede på de der korteger af militærkøretøjer på vej ud af Bergamo og tænkte: 'Gud, vi kan dø af det her, og vores forældre og bedsteforældre kan dø af det her, uden at vi får lov at gå til begravelse eller sige farvel til dem.' Det er en grundvoldsrystende oplevelse, som har gjort, at vi har reinstalleret hygiejne og sikkerhed som en del af vores sundhedsfortælling.«
»En sundhedsfortælling, som ellers i høj grad har handlet om at være slank, stærk og spise kosttilskud. Vi har fået et mere holistisk kropsnarrativ. Nu skal der være en balance mellem den indre og den kropslige sundhed. Og den kropslige sundhed handler ikke kun om overflade og udtryk, men også om at være rask. Det handler mere om at have et godt helbred end om at have sixpack til stranden.«
Hvad tager vi med os?
»At vi også kan være sammen om nogle små ting som familie. At vi kan have en nærhed som familie, uden det behøver indebære en tur i Tivoli eller Leos Legeland. Der kommer til at gå lang tid, før vi tænker, at det er attraktivt at komme i Lalandia. Der er en grundfornemmelse af, at det ikke er rart at være mange mennesker samlet på lidt plads. Og den kommer til at vare et års tid endnu.«
Hvordan kommer vi til at opleve andre måder at være sammen på socialt?
»Ligesom vi så det efter finanskrisen, hvor det gik fra 150-personersbryllupper til mindre intime bryllupper, vil vi nu igen blive mere eksklusive i vores omgangskreds. Vi vil hellere til en intimkoncert og have lidt færre koncerter i vores liv, end vi vil til 'kæmpe events'. Eksklusivitet og sikkerhed er knyttet til hinanden, og hvis man skal have det rigtig sjovt, er det rart, at det er med nogle, man kender rigtig godt. Og det signal, der ligger i at have de nærmeste 40 med til bryllup, i stedet for de nærmeste 150, er noget, som er meningsfyldt for os post-corona.«
»Og så håber jeg, at vi holder op med at lade os diktere af den der ugeplan, hvor vi kun går ud og spiser en fredag aften klokken 19.00. Det vil hjælpe restauranterne voldsomt, hvis vi også syntes, at det var rart at spise klokken 21.00 eller på en tirsdag. Og hvis vi ændrer hele vores måde at arbejde på, sådan så man også indimellem holder fri på en onsdag, så begynder det jo at blive muligt.«
Adfærdspsykologen
»Vi har skabt et nyt segment.«
Jill Byrnit har adskillige års erfaring med forskning i menneskers personlighed og temperament. Med coronakrisen oplever hun, at der er opstået en ny kulturel accept af retten til at lege politifolk over for hinanden som mennesker.
Hvorfor ser vi os pludseligt berettiget til at rette på hinanden i forhold til rigtigt og forkert?
»Der er kulturer, hvor det er i orden at bruge skam som et slags opdragelsesmiddel, men det er det ikke normalt i Danmark. Det har ikke været kulturelt bestemt, at man måtte gøre det før corona. Coronakrisen er den eneste situation, hvor vi som samfund helt åbenlyst har sagt, at det er i orden, hvis du begynder at lege politimand.«
»I forbindelse med min nye bog har jeg beskæftiget mig med, hvordan eksempelvis sociale medier bliver et organ, hvor man omkostningsfrit kan gå ind og sige alle de dårlige ting, man har lyst til om andre mennesker. Jo flere som taler ind i en given problematik, jo flere vil tænke: 'Gud, jeg bør jo også være forarget over det her.' Og de, som ikke naturligt er polititypen, begynder at tænke, at de er dårlige samfundsborger, hvis de ikke også hidser sig lidt op – blandt andet på de sociale medier. Lige pludselig er der kun et rigtigt svar, og det er virkelig usædvanligt. Man er pludselig ikke et ordentligt menneske, hvis man ikke bare er enig. Der spiller de sociale medier rigtig meget ind som et slags opdragelsesforum.«
Hvorfor udskammer vi hinanden?
»Der har altid været nogen, som godt kan lide at lege politifolk. Sådan er det med menneskets temperament – der er nogen, der godt kan lide at gå rundt og hakke lidt. Det er bare ikke dem, der plejer at få rum og plads. Det har de fået lov til nu, og det er svært at sige noget igen. Der har jo været mange eksempler på, at folk har talt højt og været uenige – blandt andet ved åbningen af zoologiske haver, som i virkeligheden godt måtte åbne, men ikke gjorde det, fordi der blev sådan en udskamning af, at de ikke var ordentlige mennesker, hvis de gjorde det.«
»Vi er begyndt at operere med et parallelt moralsk system. Og det plejer vi ikke at gøre i Danmark. Og qua det, man i sociologien kalder risikosamfundet, får og har vi i dag kolossale mængder af information tilgængeligt. På godt og ondt gør det, at vi er nødt til at tage stilling til en kæmpe bunke af risici. Vi skal ikke mere end 70 år tilbage i tiden, før vi ikke vidste, hvordan forskellige vira opstod, hvordan det smittede og så videre Det er helt nyt i menneskehedens historie, at vi så direkte kan se sammenhængene. Det er en umenneskelig byrde at skulle gå rundt og gardere sig mod alt, der kunne gå galt i alle livets forhold.«
Hvad kan coronakrisen lære os om vores relation til andre mennesker?
»Jeg vil ønske, at den lærer os en form for balance. For vi bliver nødt til at kunne gå rundt i livet. Man kan ikke holde sig lukket inde i al evighed. Vi bliver nødt til at finde en løsning på, hvordan vi kan gebærde os i svære situationer. Der er ikke ét rigtigt svar, men jeg synes, at vi mangler at udbrede diskussionen, så det ikke kun handler om livskvantitet, men også om livskvalitet. Det er jo dejligt, at vi ikke smitter hinanden, fordi vi ikke længere krammer i lige så høj grad som før corona. Men det er jo ikke godt, hvis det, at vi ikke længere krammer hinanden, resulterer i, at vi får det menneskeligt dårligt.«
Bliver vi ved med at holde fast i den nye rolle som politibetjente over for hinanden?
»Jeg tror, at det her vil forsvinde relativt hurtigt. Alligevel kan jeg også godt se for mig, at vi har fået skabt et nyt segment, som vil holde fast i det her længe efter, at alle alarmklokker er blevet blæst af. Det er første gang, at vi i Danmark i nyere tid har været igennem en epidemi. Og de lidt forsigtige typer vil holde fast i den mere strenge fortolkning af retningslinjerne i et godt stykke tid endnu. På den måde vil der nok være et segment, som vil være mere åbenlyse politifolk – også i fremtiden.«
Artiklen er leveret i samarbejde med Alt for damerne.
Del: