»Jeg har ikke brug for nogen til at betale mine regninger.«

Sådan lyder det fra Pamela Anderson, efter hendes eksmand, Jon Peters, tidligere på måneden var ude og påstå, at skuespillerinden kun giftede sig med ham for at få ham til at betale hendes milliongæld.

Det her fået munden på gled hos den 52-årige Baywatch-babe, som ellers har været fåmælt om bruddet.

Hun afviser nemlig, at penge skulle være nogen som helst motivation for, at hun giftede sig med den 74-årige filmproducer i første omgang.

Pamela Anderson nægter at have giftet sig med Jon Peters for pengenes skyld.
Pamela Anderson nægter at have giftet sig med Jon Peters for pengenes skyld. Foto: THOMAS SAMSON
Vis mere

»Jeg ejer et hus til 10 millioner dollars (mere end 68 millioner danske kroner, red.) i Malibu, som har været lejet ud de seneste to år og fortsat skal lejes ud de næste tre til fem år for 40.000 dollars (mere end 275.000 danske kroner, red.) i måneden, siger Pamela Anderson i et interview med Ladysmith Chemainus Chronicle.

Den 52-årige skuespillerinde fortæller, at hun foruden lejeindtægter har andre kontrakter og jobs rundt omkring og dermed har mere end rigeligt med penge til at dække sine udgifter.

Det var ellers ikke sådan Jon Peters udlagde historien for Page Six tidligere på måneden.

»Jeg droppede alt for Pam(ela Anderson, red.). Hun havde regninger for næsten 200.000 dollar (1,3 millioner kroner, red.) og kunne ikke betale dem, så jeg betalte dem, og dette er takken,« sagde han i interviewet.

Jon Peters var frisør, inden han sprang ud som filmproducer. Han har blandt andet produceret 'A Star Is Born', ' Batman' og 'Spiderman'.
Jon Peters var frisør, inden han sprang ud som filmproducer. Han har blandt andet produceret 'A Star Is Born', ' Batman' og 'Spiderman'. Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

Nu har piben dog fået en anden lyd. Til selvsamme medie, som Pamela Anderson har givet et eksklusivt interview, nægter Jon Peters nemlig, at skulle have udtalt sig om bruddet.

I stedet fortæller den 74-årig, at han stadig elsker den 52-årige skuespillerinde, og at de to altid vil være venner. Han nævner, at han hjalp Pamela Anderson på et punkt, hvor hun havde brug for hjælp. Hvad hjælpen gik ud på, ønsker han dog ikke at sige.

Jon Peters, som blandt andet har produceret storfilmen 'A Star is Born' med Lady Gaga og Bradley Cooper i hovedrollerne, og Pamela Anderson blev gift i al hemmelighed den 20. januar og annoncerede deres brud den 1. februar - blot 12 dage senere.

De har kendt hinanden i tre årtier, da de også datede hinanden for 30 år siden.