Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Retssagen mellem Johnny Depp og hans ekskone, Amber Heard, buldrer videre, og det er med dårligt nyt for Johnny Depp.

Ellen Barkin, som havde et seksuelt forhold til ham i et halvt år, og som han spillede sammen med ifilmen 'Fear and Loathing in Las Vegas', har nemlig fået afspillet sit vidneudsagn, som blev optaget helt tilbage i 2019 – sagen er flere gange blevet udskudt grundet coronapandemien.

Her beskriver hun Johnny Depps opførsel som kontrollerende, og at han ofte var jaloux.

»Jeg havde engang en rift på ryggen, som han blev meget sur over, fordi han mente, jeg havde fået den ved at have sex med en person, der ikke var ham,« forklarer hun.

Johnny Depp afviser sin eks-sexpartners påstande.
Johnny Depp afviser sin eks-sexpartners påstande. Foto: SHAWN THEW / POOL
Vis mere

Johnny Depp skulle også have kastet en vinflaske i hendes retning, mens han var i gang med et skænderi med nogle andre.

»Jeg ved ikke, hvorfor han kastede flasken,« fortæller hun og siger samtidig, at den ikke ramte nogen.

Ifølge Barkin drak Johnny Depp alkohol og røg joints hele tiden, og han skulle konstant have været fuld og ude af kontrol.

Det er ingen hemmelighed, at Johnny Depp flere gange i løbet af sin karriere har kæmpet med misbrug.

Johnny Depps tidligere psykiater, Dr. Alan Blaustein, har da også sagt, at det var svært for stjernen at holde sig ædru, mens ægteskabet og forholdet til Amber Heard smuldrede.

»Han brugte stoffer til at håndtere sine psykiske sår,« lød det i psykiaterens vidneudsagn.

Johnny Depp har tidligere afvist påstandene om, at hun skulle have kastet vinflasken, og siger at han ikke har problemer med at styre sin vrede.

Ifølge ham bærer Ellen Barkin nag.

Det er Johnny Depp, der har lagt sag an mod Amber Heard.

Skuespilleren mener, at han er udsat for bagvaskelse fra sin ekskone, som har kostet ham store filmroller. Blandt andet i Harry Potter-franchisen 'Fantastic Beasts', hvor danske Mads Mikkelsen har overtaget hans rolle.

For dette kræver Johnny Depp erstatning på 50 millioner dollar fra sin ekskone, og han vil nu forsøge at rense sit navn fra de påstande om hustruvold, som Amber Heard har rettet imod ham.