- Jeg kendte ham kun som et dejligt menneske. Han var varm og kærlig. Et meget vidende og tænkende menneske. Jeg synes kun, jeg oplevede ham fra den bedste side. Vi havde en god tid sammen, siger hun.
Men alkoholen var helt klart en side af Frits Helmuth. En af dæmonerne. Men den store skuespiller skjulte sit misbrug så godt, han kunne, for sin Oda.
Stolen for døren
- Jeg så ham aldrig beruset. Det udsatte han mig ikke for, siger hun og fortsætter:- Men jeg måtte alligevel stille ham stolen for døren på grund af alkoholen.
Men hvorfor det – hvis du aldrig så ham fuld?
- Jeg oplevede ham en dag, efter at han havde været på druktur i København. Dér gik det op for mig, at hvis han fortsætter med det, så slår det ham ihjel, siger Oda Wiedbrecht.
- Det gjorde det jo også til sidst, siger hun.
Ganske som Frits Helmuth var et offer for sin egen fars druk og manglende omsorg, så blev hans egne børn også ofre. Datteren Pusle havde ikke kontakt med sin far. Han var der aldrig, har hun skrevet og sagt. Og det siger hun igen i den nye dokumentar.
Oda Wiedbrecht bebrejder ikke Pusle Helmuth, at hun droppede forbindelsen til sin far. Tværtimod omtaler hun datteren som et klogt og varmt menneske, fordi hun tilgav sin far.
- Hun tilgav ham. På den måde satte hun vel også sig selv fri, siger Oda Wiedbrecht.
Han var et geni
Hvorfor kunne Frits Helmuth ikke begge dele – både være skuespiller og far?- Det var jo hans kunst. Der var næsten ikke plads til mere. Han var jo et geni. Han havde et kæmpe talent. Men han kom heller ikke nemt til det. Han havde meget store roller, og han skulle kunne dem på fingrene, siger Oda Wiedbrecht.
Hun siger samtidig, at Frits Helmuths forhold til Pusles mor, Jeanne Darville, var så dårligt, at Frits Helmuths forbindelse til sin datter led skade.
- Det var et vanskeligt ægteskab. Det gjorde også, at hun ikke så sin far så meget.
