»Af alle de falske påstande, som Evan Rachel Wood har fremsat om Brian Warner, er hendes fantasifulde genfortælling af tilblivelsen af ​​'Heart-Shaped Glasses'-musikvideoen for 15 år siden den mest uforskammede og nemmeste at modbevise.«

Så kontant lyder det fra advokaten Howard King, som repræsenter Marilyn Manson, hvis rigtige navn er Brian Warner, til People Magazine.

Udmeldingen kommer, efter Marilyn Mansons eksforlovede, Evan Rachel Woods, har fremsat flere anklager mod musikeren, som hun mener voldtog hende for rullende kameraer under optagelserne af musikvideoen til hans sang  'Heart-Shaped Glasses (When the Heart Guides the Hand)’.

»Vi havde diskuteret en simuleret sexscene, men da kameraerne rullede, begyndte han at trænge ind i mig for alvor,« fortæller hun i dokumentaren 'Phoenix Rising'.

Men sådan ser Marilyn Manson og hans juridiske hold altså ikke på det.

De fremhæver, at der var flere vidner, som, ifølge dem, kan afvise hendes udlægning af begivenhederne.

»Evan Rachel Woods var ikke kun fuldstændig til stede og engageret under det tre-dages optagelser, men også stærkt involveret i flere ugers planlægning af produktionen og dage med redigering af det endelige klip. Den simulerede sexscene tog flere timer at optage med flere optagelser, hvor der blev gjort brug af forskellige vinkler, og der var flere lange pauser mellem kameraopsætninger,« lyder det videre fra advokat Howard King.

Som nævnt er det langt fra første gang, at Evan Rachel Woods, som er skuespiller, retter beskyldninger mog Marilyn Manson.

Hun har tidligere fortalt om, hvordan hun allerede som teenager blev groomet af den verdenskendte musiker, og at han i flere år forgreb sig på hende fysisk og psykisk.

Og hun er langt fra den eneste kvinde, som er stået frem med beskyldninger af denne karakter, ligesom flere af disse kvinder også har sagsøgt Marilyn Manson.

Selv har han afvist enhver beskyldning og kaldt alle sine seksuelle relationer for samtykkebaserede.