Hvis der var nogen, der synes, at Gal Gadot strålede, da hun natten til mandag stillede sig på scenen til Golden Globes, så er der en god forklaring.

Skuespillerinden, der er kendt som 'Wonder Woman' i filmen af samme navn, er nemlig gravid.

Det bekræfter hun selv i et opslag på sociale medier, efter der det seneste døgns tid har floreret rygter om, hvorvidt hun venter sig.

Det skriver People og Page Six.

Gal Gadot på scenen til Golden Globes, der fandt sted natten til mandag dansk tid.
Gal Gadot på scenen til Golden Globes, der fandt sted natten til mandag dansk tid. Foto: NBC HANDOUT
Vis mere

Israelske Gal Gadots kommende barn bliver hendes tredje af slagsen sammen med ægtemanden, Yaron Varsano.

Parret har i forvejen to døtre, henholdsvis 9-årige Alma samt Maya på 3 år.

'Wonder Woman'-skuespillerinden havde ellers forsøgt at klæde sig i en løs kjole til Golden Globes, således at hendes voksende babybule var skjult, men alligevel begyndte rygterne altså at sprede sig kort efter prisuddelingen.

'Så skal vi på den igen,' skriver Gal Gadot til sit opslag, hvor hun bekræfter graviditeten, og hvor hun har delt et billede af sig selv med sin mand og deres to døtre.

Gal Gadot og Yaron Varsano har været gift siden 2008.

Skuespillerinden oplyser ikke, hvor langt henne hun er i graviditeten, ligesom hun heller ikke oplyser, om parret ved, hvorvidt barnet bliver en pige eller en dreng.