'Nogle gange tager livet en uventet drejning – det kan venskaber også gøre'.

Sådan lyder det fra tv-vært Tina Hjortshøj Bilsbo, der tre måneder efter skilsmissen fra komiker Lars Hjorthøj har fundet kærligheden på ny.

Denne gang har hun fundet den i veninden Marie Kronquist, der er forfatter og buddhistisk lærer, og som Tina Hjortshøj Bilsbo har lavet en række foredrag om bæredygtighed, spiritualitet og ledelse sammen med.

At de tos venskab har taget en uventet drejning skriver også Marie Kronquist på sin Instagram-profil.

Efter 26 år sammen og to børn meddelte Tina Hjortshøj Bilsbo og Lars Hjortshøj i november sidste år, at de skulle skilles.

'Det er så yndigt at følges ad, indtil det ikke er så yndigt længere,' skrev de i en fælles udtalelse om bruddet.

'Som så mange andre par, der står midt i livet, var vi begyndt at leve et parallelliv og deler ikke længere de samme drømme om en fælles fremtid, så vi ser ikke andre muligheder end at gå fra hinanden.'

Parret blev gift i 2002, og sammen har de sønnen Oscar og datteren Emma.