Det har været længe undervejs – men nu er der en afgørelse om erstatningskravet mellem Kasper Würtz og Christian Bitz.

Sagen blev afgjort i Sø- og Handelsretten mandag.

Sø- og Handelsretten tilkender keramiker Kasper Würtz i alt 6,4 millioner kroner i erstatning for krænkelse af ophavsret.

Kasper Würtz frifindes og skal ikke betale det modkrav, som Bitz havde bedt retten tage stilling til i forbindelse med, at Kasper Würtz havde medvirket i programmet 'Kontant' på DR, som Bitz mente havde skadet hans forretning og brand.

F & H og Christian Bitz skal betale sagsomkostningerner til Kasper Würtz på 1,7 millioner kroner.

B.T. arbejder på en kommentar fra parterne i sagen.

I maj tabte Christian Bitz en retssag i Østre Landsret om ophavsret, og det blev dermed fastslået, at ernæringseksperten havde kopieret flere varer fra keramikeren Kasper Würtz.

Keramikeren krævede en erstatning på 40 millioner kroner, men retten skulle også tage stilling til et modkrav fra Christian Bitz, der mente at keramikeren havde skadet hans brand, da Kasper Würtz medvirkede i programmet 'Kontant' på DR.

Christian Bitz bad retten om tre millioner kroner for at have skadet sit brand.

Kasper Würtz og keramikerfirmaet K H Würtz har været i gang med sagen i seks år.
Kasper Würtz og keramikerfirmaet K H Würtz har været i gang med sagen i seks år. Foto: Mads Dalegaard
Vis mere

Efter afgørelsen i Østre Landsret forsøgte F & H, der har lanceret Bitz' produkter, at tage sagen videre i Højesteret.

Det blev dog afvist af Procesbevillingsnævnet.

Sagen om plagiat mellem de to parter har kørt siden 2016.