Restaurant-ejere i Randers kan godt begynde at glæde sig.

Hollywood-stjernen Johnny Depp er ovenpå sin retssag med ekskonen Amber Heard tager på turné med den engelske musiker Jeff Beck - blandt andet med tourstop i Randers - og de er ikke bange for at bruge penge på deres vej.

Søndag aften var de for eksempel i den engelske by Birmingham, hvor de valgte at spise aftensmad på en indisk restaurant ved navn Varanasi.

Restauranten skriver selv på deres Instagram-profil:

'Verdens mest omtalte person lige nu kom forbi til middag i aftes. Vi havde den store fornøjelse at være i selskab med Johnny Depp og Jeff Becks. Hvilken fantastisk oplevelse.'

Restaurantchef Mohammad Hussain fortæller derudover til kendismediet TMZ.com, at selskabet, der bestod af cirka 20 mennesker, fik lukket af for andre gæster - og at regningen endte på cirka 437.000 kroner.

Mohammed Hussain var overrasket over pludselig at få besøg fra Hollywood, men beskriver overfor TMZ.com Johnny Depp som en utrolig ydmyg person.

Johnny Depp har som bekendt været hovedpersonen de sidste mange uger i den meget omdiskuterede retssag mod ekskonen Amber Heard.

Amber Heard fik tilkendt to millioner dollars i erstatning, men hun skal til gengæld betale Johnny Depp 15 millioner dollars svarende til cirka 131 millioner danske kroner.

Læs alt om afgørelsen HER.

Ovenpå retssagen er Johnny Depp taget på turné som gæstestjerne ved Jeff Becks koncerter, og udover to danske koncert på spillestedet Værket i Randers den 29. juni og 30. juni, kan man også opleve dem i Amager Bio den 28. juni.

Vil du have mere underholdning? Så lyt til seneste udgave af B.T.s podcast 'Det vi taler om' herunder: