I et rørende opslag på Instagram deler Karsen Liotta sine tanker om sin fars død.

»Jeg elsker dig. Tak for alt,« skriver den 23-årige kvinde til et billede af hende selv som lille pige, der bliver holdt af faderen Ray Liotta.

Ray Liotta døde 26. maj, mens han var på optagelse i den Dominikanske Republik.

»Dem af os der kendte ham, elskede ham. Du er den bedste far nogen kunne bede om. Jeg elsker dig,« lyder det yderligere i opslaget.

Ray Liotta har datteren sammen med ekskonen Michelle Grace.

Han er bedst kendt for ine roller i 'Goodfellas' og 'Field of Dreams'.

Den kendte skuespiller døde, mens han sov.

Hans forlovede Jacy Nittolo vat sammen med ham, da han døde.