Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

For en måned siden lød beskeden fra Monacos hof, at fyrstinde Charlene var vendt hjem til familien igen.

Hendes mand, fyrst Albert og deres to syvårige tvillingebørn, prins Jacques og prinsesse Gabriella, kunne således tage imod fyrstinden, der forinden kun havde været på et kort visit, før turen gik til et fire måneder langt ophold på en schweizisk klinik.

Her skulle fyrstinde Charlene komme helt til hægterne, efter hun sidste år var mere end et halvt år i Sydafrika som følge af komplikationer efter en øre-, næse- og halsinfektion.

Men trods den anmeldte hjemkomst til Monaco i marts begyndte rygterne tidligere i denne måned at svirre om, hvorvidt fyrstinden af Monaco atter havde forladt landet og sin familie.

Ifølge det australske medie Who Magazine steg fyrstinde Charlene nemlig på et privatfly med retning mod Nice i starten af april.

Men nu kan der i hvert fald ikke længere være tvivl om, at fyrstinden er sammen med sin royale familie.

På Instagram har både hun og den officielle profil for det monegaskiske fyrstedømme nemlig delt et påskebillede af fyrstefamilien.

'God påske,' skriver fyrstinde Charlene til billedet.

Det samme ønskes der officielt fra fyrst Albert og fyrstinde Charlene på fyrstedømmets profil, hvor der også ses et billede af, at den royale familie overværer en påskegudstjeneste.

På Charlenes Instagram-opslag ønsker flere hende god bedring og fortæller, at de er glade for at se hende igen.

Men der er altså ikke kommet flere svar omkring, hvad fyrstinden nærmere præcist har fejlet, og hvorfor hun så længe har måttet være væk fra sin familie.

Men ved hjemkomsten til Monaco i marts meldte hoffet ud, at fyrstinden af Monaco havde brug for privatliv.

»De næste uger har hun brug for at komme sig helt, før hun gradvist kan genoptage sine officielle pligter,« lød meldingen da fra hoffet.

Sidste uge blev det ligeledes meldt ud, at fyrst Albert havde testet positiv for coronavirus for anden gang.

Han var symptomfri, men der kom ikke i samme ombæring oplysninger omkring hans hustrus helbred.

Andre læser også