Efter et par år som single har tv-værten Emil Thorup fundet sig en ny, ung kæreste.

For to år siden gik Emil Thorup og hans daværende kæreste fra hinanden. Siden har multitalentet Thorup, der både er tv-vært, forfatter, arkitekt og møbeldesigner, nydt singlelivet.

Men det er slut nu.

Læs også:

Læs også:

Den 31-årige Thorup har nemlig dannet par med den helt unge Klara Nygaard, der blev student i sommer, i nogle måneder nu.

»Det er helt korrekt, at vi er af sted sammen - hun er helt fantastisk, men som jeg også tidligere har sagt, er det stadig så nyt, at vi gerne bare vil se, hvor det bærer hen af sig selv,« fortalte han til Se og Hør i april.

Da BT talte med ham om forholdet tidligere på sommeren, var han ikke meget for at fortælle om det, men nu viser både han altså kæresten frem på det sociale media Instagram.

For et par dage siden lagde Emil Thorup, der blandt andet er kendt for programmerne 'Sexministeriet' og 'Kridhvid i Kina', for første gang et billede ud af sig selv og kæresten, der netop var hjemvendt fra ferie.

Og mandag viste det blonde par, hvordan de fik tiden til at gå i Emil Thorups sommerhus i Tisvilde, som han selv har designet.

Tv-værten lagde et billede ud af kæresten i færd med at bage de måske Danmarksberømte 'kanelsnurrer' fra Meyer.

Kanelsnurrerne blev vist ikke helt som forventet, men hvad gør det, når man er sulten - og forelsket?