Kim Kardashian var aktiv på det sociale medie Twitter mandag aften amerikansk tid. Her rettede hun kritik mod sangerinden Taylor Swift.

Det skyldes, at den 30-årige sangerinde har udtalt, at hun hele tiden har sagt sandheden, mens Kanye West og Kim Kardashian har gjort det modsatte.

39-årige Kim Kardashian mener ikke, det er tiden, hvor Taylor Swift skal selvpromovere sig selv.

'Taylor Swift har valgt at genoptage en gammel udveksling. Det virker meget selvpromoverende i en tid, når man tænker på, hvad millioner af ofre kæmper med for tiden.'

Men lad os lige få afklaret, hvad det hele handler om. Det handler nemlig om en famøs telefonsamtale mellem Kanye West og Taylor Swift.

Kanye West påstår, at Taylor Swift under samtalen godkender teksten til sangen 'Famous', som rapperen udgiver i 2016.

En sang, hvor Kanye West kalder Taylor Swift for en bitch. Sangerinden siger, at hun har godkendt en tekst, men det er ikke den tekst, som rapperen udgiver.

I 2016 lækkede Kim Kardashian brudstykker af samtalen, og her lyder det som om, at Taylor Swift er indforstået med teksten.

30-årige Taylor Swift.
30-årige Taylor Swift. Foto: Mike Blake
Vis mere

Nu er hele telefonsamtalen på 25 minutter blevet lækket, og her virker det til, at Taylor Swift har en sag.

Det lyder i hvert fald til, at hun aldrig har godkendt linjen 'I made that bitch famous', som Kanye West rapper i sangen.

Efter de nye oplysninger havde set dagens lys, valgte Taylor Swift at lave en såkaldt 'story' på Instagram.

Her skriver hun, at den lækkede samtale beviser, at hun hele tiden har fortalt sandheden.

Kim Kardashian tilføjede på Twitter, at hun egentlig ikke havde lyst til at kommentere på hele situationen.

Men hun føler, hun er nødt til at sige noget, fordi Taylor Swift lyver.

Nu ser det altså ud til, at det er Kim Kardashian og Kanye West, der skylder en undskyldning og ikke Taylor Swift.

Uvenskabet mellem Kanye West og Taylor Swift startede helt tilbage i 2009, hvor sangerinden blev afbrudt af rapperen under en takketale i USA.