Nadia Shila bryder tavsheden og trækker stikket efter, at hun i går blev idømt seks måneders ubetinget fængsel.

Efter en retssag på i alt fire dage, faldt der i går dom mod ‘De unge mødre’-deltagerne Nadia Shila Petersen og Heidi Pedersen. De to ‘De unge mødre’-deltagere blev kendt skyldige i de fleste af de 73 forhold, de var anklaget for, og en enig domsmandsret fandt, at Nadia Shila skulle straffes med seks måneders ubetinget fængsel, mens Heidi fik fire måneder ubetinget fængsel.

LÆS OGSÅ: Anklageren i retten: Vi har beslaglagt 230.000 fra Nadia Shila

Realiytportalen har forsøgt at få en kommentar fra Nadia Shila, men det har ikke været muligt. Til gengæld tager hun bladet fra munden på sin Instagramprofil.

»Kære jer. Jeg vil hoppe af de sociale medier for en stund, ind til det hele køler ned. Folk elsker at hade, og de elsker, at de kan skabe en shitstorm, desværre. Jeg vil i stedet bruge min tid på min mand, datter og at skrive min bog, og så vil jeg engang imellem opdatere min YouTube. Farvel for nu,« skriver Nadia Shila i et opslag på sin Instagramprofil.

Det lader altså til, at det fremover kun er på YouTube, man kan holde sig opdateret om ‘De unge mødre’-deltagerens tilværelse.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Derfor vil jeg ikke tage min straf

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Nadia Shila fortælle om, at Heidi lider af føtalt alkoholsyndrom.

Kan blive svære at straffe

Selvom Nadia Shila og Heidi nu er dømt, er det langt fra sikkert, at det bliver nemt at straffe dem. De befinder sig nemlig i USA, og der ikke umiddelbart udsigt til, at de vender hjem til Danmark.

»Man skal have forkyndt dommen for dem (Nadia Shila og Heidi, red.), så de får besked om, hvad dommen går ud på. Når dommen er forkyndt, så kan de jo vælge at anke den til landsretten, eller de kan modtage dommen. Hvis de modtager dommen, så skal den sendes til fuldbyrdelse, og så skal de i fængsel, siger Mariam Khalil, som var anklager i retssagen, umiddelbart efter domfældelsen,« og hun fortsatte:

L ÆS OGSÅ:Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi

»Så vil Kriminalforsorgen vurdere, hvornår de skal indkaldes til afsoning. Og dukker de ikke op til afsoning, så er det op til Kriminalforsorgen at beslutte, hvad der så skal ske. Der kan man vælge at efterlyse dem internationalt, og hvis man får fat i dem, så skal de hjem og afsone.«

Nadia Shila er i øvrigt med i den nye sæson af ‘De unge mødre’, som kommer til efteråret. Discovery Networks Danmark oplyser til Realityportalen, at et kamerahold fulgte Nadia Shila i Californien, da retssagen begyndte, og at man vil kunne se det i den sæson, som bliver sendt til efteråret.

LÆS OGSÅ: Vidner i retten: Nadia Shila snød psykisk syg mand

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Derfor kommer jeg ikke tilbage til Danmark

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.