Efter mange års ægteskab fyldt med problemer går kendisserne Rebecca Gayheart og Eric Dane hvert til sit.

Kendisparret, Rebecca Gayheart og Eric Dane, skal skilles efter 14 års ægteskab. Sammen har de to døtre, 7-årige Billibe og 6-årige Georgia, som de begge er enige om at have delt forældremyndighed over.

Det skriver People.

»Vi vil fortsætte vores venskab og arbejde sammen som en team, når det kommer til vores to smukke døtre, som er de mest vigtige i verden for os. Vi håber og ønsker, at I vil respektere vores privatliv, mens vi prøver at finde ud af, hvad der skal ske i de næste faser af vores liv,« siger Eric Dane, der mest af alt er kendt for at spille kvindebedåreren 'Mark Sloan' i tv-serien Grey's Anatomy fra ABC.

Serien hedder på dansk Greys Hvide Verden og bliver sendt på Kanal 4.

Eftersigende skulle Rebecca Gayheart, kendt fra film som Jawbreaker og Scream 2, have søgt om skilsmisse 16 februar. Det vides endnu ikke, hvornår parrets skilsmisse officielt træder i kraft - en skilsmisse, der også følger efter en del år med udfordringer for parret.

I 2009 blev der offentliggjort en video hvor Eric Dane, Rebecca Gayheart og en anden kvinde optræder intimt sammen. Videoen blev udgivet uden kendisparrets viden.

Godt to år efter blev ægtemand Eric Dane sendt i afvænning for sit misbrug af smertestillende - et forbrug Grey's Anatomy skuespilleren skulle have pådraget sig efter en sportsskade.

I et interview med People i 2014 udtalte skuespilleren sig om det, han kaldte for 'sin store fejltagelse':

»Vi har alle vores fejl. Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg fik den person, jeg elsker alle mest, blandet ind i det her: Rebecca.«

Men kærligheden, Eric Dane talte om tilbage i 2014, ser nu ud til at være fortid.

Rebecca Gayheart har ifølge skilsmissepapirerne søgt om at hustrubidrag, men detaljerne om skilsmissen er ikke noget parret ønsker at tale om endnu.