Prins Andrews navn har været tæt forbundet med Jeffrey Epstein-skandalen.

Finansmanden Epstein tog for nylig sit eget liv i sin celle, mens han sad fængslet for at vente på sin dom i en sag om overgreb mod teenagepiger og menneskehandel.

Selvmordet fandt sted lørdag 10. august, og dagen efter kunne prins Andrews ses køre i bil sammen med sin mor, dronning Elisabeth, på vej til kirke ved deres skotske ferieslot Balmoral, skriver det engelske medie Sunday Express.

Det var dog ikke den eneste kvinde, som prinsen havde selskab af i det skotske. Foruden dronningen, hans to døtre prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie var hans ekskone Sarah Ferguson til stede på slottet, som ligger skærmet for presse og andre nysgerrige.

Arkivfoto af prins Andrew.  REUTERS/Toby Melville
Arkivfoto af prins Andrew.  REUTERS/Toby Melville Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Prins Andrew har sammen med andre prominente personligheder været sat i tæt forbindelse med sagen imod milliardæren Jeffrey Epstein.

De to har kendt hinanden siden 90'erne, og prins Andrews navn var at finde i retsdokumenterne i sagen mod Epstein.

I retsdokumenterne står der, at prinsen har tumlet rundt med en kun 17-årig pige og befamlet en 21-årig kvinde.

Det var oprindeligt hertuginden af York, Sarah Ferguson, der skabte en forbindelse imellem prinsen og Epstein. Hun introducerede nemlig sin daværende mand for Ghislaine Maxwell, som tidligere var Epsteins partner og siges at have skaffet piger til finansmanden.

Det var sarah Ferguson som skabte forbindelsen imellem rigmand Jeffrey Epstein og sin eksmand prins Andrew. Her ses hun tilbage i 2016. EPA/DANIEL PEREZ
Det var sarah Ferguson som skabte forbindelsen imellem rigmand Jeffrey Epstein og sin eksmand prins Andrew. Her ses hun tilbage i 2016. EPA/DANIEL PEREZ Foto: DANIEL PEREZ
Vis mere

Prins Andrew var gift med Sarah Ferguson frem til 1996, hvor de to blev skilt.

Trods skilsmisse har de to formået at lave ting sammen, og de fik altså for nylig lov til at tage til det kongelige skotske ferieslot. Ferguson, kendt som Fergie i daglig tale, rejste hjem lørdag, mens eksmanden forlod slottet tirsdag.

Prinsens ven afdøde Jeffrey Epstein er tidligere dømt for at have købt sig til ydelser af en prostitueret, som var under den seksuelle lavalder.

Foruden den engelske prins havde Epstein også angiveligt nære bekendtskaber med folk som den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere præsident Bill Clinton, skuespiller Kevin Spacey og instruktør Woody Allen.