____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Trods bruddet mellem den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki og den britiske golfkomet Rory McIlroy, så forbliver forlovelsesringen Wozniackis. Det oplyser en kilde til den irske avis Irish Independent

Ringen er tidligere blevet vurderet til at have en værdi af 150.000 pund, svarende til 1.380.000 kroner.

Parret har været sammen i næsten tre år, og det var Rory McIlroy, som nytårsaften friede til Wozniacki med den overdådige ring. 

- De var sammen næsten tre år, og den tid betyder en masse for ham, så han vil gerne have, at hun beholder ringen, oplyser en kilde tæt på golfspilleren til Irish Independent.

Kritikere vil nok også påpege, at det bare skulle mangle, at Caroline Wozniacki fik lov at beholde forlovelsesringen. Golfkometen Rory McIlroy er trods alt god for 30 millioner pund, og kommer næppe til at mærke udgifterne til ringen nævneværdigt i budgettet.

Kilden oplyser i øvrigt til den irske avis, at der ikke har været nogen tredje part involveret i bruddet mellem de to kendte sportsstjerner.

Det var Rory McIlroy, der onsdag sprængte bomben om bruddet i offentligheden får dage efter at parrets bryllupsinvitationer var sendt ud.