Selv om de er nået til sølvbrylluppet, går den ikke længere for verdens rigeste mand og hans hustru. Efter 25 års samliv går Amazon-stifter Jeff Bezos og forfatteren MacKenzie Bezos hver til sit.

Skilsmissen kan både gøre ekskonen til en af verdens rigeste kvinder og risikere at få betydning for aktierne i Amazon, skriver flere medier.

Parret afslørede selv bruddet i en fælles erklæring på Twitter.

'Efter en lang periode med kærlig sondering og forsøgsvis separation har vi besluttet at blive skilt og fortsætte vores liv som venner,' skriver de.

Parret fortæller ikke, hvorfor de ikke længere vil dele bord og seng, men de understreger, at selv om de fra starten havde vidst, at deres forhold ville ende i skilsmisse, så ville de have gjort det hele igen.

De har fire børn sammen. Tre sønner og en datter.

Parret fotograferet sammen i 2018. 
Parret fotograferet sammen i 2018.  Foto: Danny Moloshok
Vis mere

Jeff Bezos stiftede netbutikken Amazon tilbage i 1994, og siden er det kun gået en vej.

I dag regnes han for at være verdens rigeste mand.

Sidste år toppede han Forbes' liste over verdens rigeste, og ifølge magasinet er Bezos' formue siden vokset yderligere til 137 milliarder dollar, hvilket svarer til hele 890 milliarder danske kroner.

Jeff Bezos grundlagde Amazon tilbage i 90'erne. I dag regnes han som verdens rigeste mand. (Arkivfoto)
Jeff Bezos grundlagde Amazon tilbage i 90'erne. I dag regnes han som verdens rigeste mand. (Arkivfoto) Foto: JIM WATSON
Vis mere

De to mødte hinanden i en investeringsvirksomhed på Wall Streeti 1992, da MacKenzie var til jobsamtale hos Jeff Besoz, som var underdirektør.

Hun fik jobbet og kom til at dele kontor med Bezos, og derefter udviklede forholdet sig hurtigt.

Det var ifølge flere medier på hendes initiativ.

»Hele dagen lang lyttede jeg til den fabelagtige latter. Hvem kan undgå at forelske sig i den latter,« spurgte hun retorisk i et interview med Vogue for nogle år siden.

De blev gift i 1993 - ifølge Business Insider et halvt år efter deres første date.

Den nu 54-årige Jeff Bezos har siden sagt, at han med det samme vidste, at han ville gifte sig med hende.

»Jeg synes, min kone er fyldt med overskud, smart, klog og hot, men jeg havde den fordel, at jeg havde set hendes cv, før jeg mødte hende, så jeg kendte alt til hendes karakterer,« jokede han i 2013 i et interview med Vogue.

Foto: JORG CARSTENSEN
Vis mere

Ud over at være mand og kone har parret været businesspartnere lige fra Amazons begyndelse.

48-årig MacKenzie har fortalt, hvordan hendes mand præsenterede hende for sin forretningsidé, og hun besluttede sig med det samme at støtte ham.

I 1994 sagde de begge deres job op, rejste til Seattle og grundlagde Amazon.

Firmaet holdt i begyndelsen til i en garage, og parret boede i en etværelses lejlighed.

I dag er Jeff Bezos et af de mennesker i USA, der ejer flest grunde og ejendomme.

Hverken Bezos eller Amazon har oplyst, hvordan parret deler deres formue, som også tæller 16 procent af aktierne i firmaet.

Magasinet Time skriver, at skilsmissen kan gøre MacKenzie til verdens rigeste kvinde.

Selv om hun kun skulle ende med at få en procent af formuen, bliver hun stadig medlem af milliardærklubben.