'Dr. Phil' er færdig på tv.

Efter 21 sæsoner stopper det populære talkshow, skriver People.

Doktoren selv – med det borgerlige navn Philip Calvin McGraw – siger til mediet, at han nu har lyst til at lave noget andet.

»Jeg er blevet velsignet med over 25 fantastiske år på formiddags-tv,« lyder det i en erklæring fra den snart forhenværende studievært, som har en universitetsgrad i psykologi.

»Med dette show har vi hjulpet tusindvis af gæster og millioner af seere gennem alt fra afhængighed, ægteskabsproblemer til psykiske udfordringer og børneopdragelse,« tilføjer han.

Philip Calvin McGraw kalder årene med alter egoet 'Dr. Phil for 'et utroligt kapitel i mit liv og min karriere.'

Noget kunne da også tyde på, at selv om det er slut med tv-doktoren, så er det langt fra slut med den 72-årige McGraw.

Han mere end antyder nemlig, at han er i gang med at udvikle et nyt koncept med CBS, hvor han vil hjælpe amerikanske familier.

Phil McGraw fotograferet på Hollywoods Walk of Fame i februar 2020. (Arkivfoto)
Phil McGraw fotograferet på Hollywoods Walk of Fame i februar 2020. (Arkivfoto) Foto: Chris Pizzello
Vis mere

Dr. Phil opstod sidst i 1990erne, da Philip Calvin McGraw flere gang gæstede Oprah Winfreys talkshow, The Oprah Winfrey Show.

Det gjorde han så godt, at Oprah Winfrey hjalp han til at udvikle sit eget tv-format, og i september 2002 så det første Dr. Phil-program dagens lys.