Den amerikanske skuespiller Demi Moore er singe igen.

Ifølge Huffington Post har hendes 26-årige kæreste droppet forholdet med 50-årige Moore.

Det blev ikke lang tid Demi Moore fik til at nyde den unge kærlighed, som hun mødte først i November. Vito Schnabel, søn af kunsthandler Julian Schnabel, begyndte at date Demi Moore, da de mødte hinanden til fest, som supermodellen Naomi Campbell arrangerede.

I sidste uge drog Demi Moore alene til Miami, hvor hun festede igennem med, blandt andre, sangeren Lenny Kravitz.

Og det var åbenbart dråben for den purunge Vito.

Huffington Post citerer en anonym kilde for at Vito Schnabel har særdeles travlt med at køre sin egen virksomhed, og han gad ikke stå model til Demi Moores vilde fester.

Angiveligt fordi, at Moore blandt andet har været på afvænningsklinik for sine problemer med stoffer så sent som i februar. Både Demi Moores kæreste og åbenbart også hendes tre døtre har sat spørgsmålstegn ved hendes 'særprægede opførsel' på det seneste.