I 2009 arbejdede filminstruktørem Peter Flinth side om side med dronning Margrethe om filmatiseringen af H. C. Andersens eventyr 'De vilde svaner'.

På et tidspunkt falder snakken på Grønland, og i den forbindelse spørger Dronningen Peter Flinth, om han har læst bogen 'Farlig Tomandsfærd'.

Det havde han ikke. Faktisk kendte han slet ikke til fortællingen.

»Så siger hun, at det anbefalede hun, for der kunne blive en glimrende film ud af den,« fortæller Peter Flinth på den røde løber til gallapremieren på hans nye film, 'Against The Ice', og fortsætter:

Nikolaj Coster-Waldau og Peter Flint.
Nikolaj Coster-Waldau og Peter Flint. Foto: RONNY HARTMANN
Vis mere

»Og det må man sige, hun har fået ret i.«

Da han læste 'Farlig Tomandfærd' satte fortællingen sig nemlig så dybt i Peter Flinth, at han straks sendte et eksemplar til sin skuespillerven, Nikolaj Coster-Waldau, der ligeledes blev revet med.

Det har nu udmøntet sig i Netflix-filmen 'Against The Ice', der får premiere på streamingtjenesten 2. marts.

Peter Flinth har siddet i instruktørstolen, mens Coster Waldau – foruden at være hovedrolleindehaver –  har været med til at skrive manuskriptet og producere filmen.

De to filmmakkere lærte hinanden at kende i begyndelsen af 90erne, da Nikolaj Coster-Waldau læste på Statens Teaterskole og Peter Flinth havde sin daglige gang som elev på Den Danske Filmskole.

Her arbejdede de sammen om deres begges debut som henholdsvis skuespiller og instruktør i kortfilmen 'Requiem'.