Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Fredag aften måtte Drew Sycamore afbryde sin koncert til Grøn Koncert i Odense.
Det skete efter, at nogen fra publikum tilsyneladende kastede ting mod scenen.
»Det knuste mit hjerte at stoppe koncerten, men jeg kunne ikke fortsætte,« skriver den danske sangerinde i et Instagram-opslag, og fortsætter:
»Jeg er OK, men det er det mest grænseoverskridende nogensinde.«
Ifølge sangerinden selv blev der kastet med flere ting, men at det var dråben, da et shotrør i plastik ramte hende i hovedet.
»Jeg er ked af, at en person ødelægger det for 25.000 andre,« skriver hun blandt andet, og fortsætter:
»Jeg håber, I vil være med til at passe på hinanden og os der står på scenen. Vi er ikke lavet af hverken sten eller binær kode. Vi er rigtige mennesker.«
Og i kommentarfeltet bakker blandt andet musikkollegaen Andreas Odbjerg hende op – Odbjerg selv spillede på samme scene i Odense tidligere på dagen.
Grøn Koncert er lige nu i fuld gang, og i dag foregår det i Næstved, mens det i morgen, 31. juli, er i Valby.