I en periode sagde tv-værten Abdel Aziz Mahmoud nej til at lade sig interviewe på tv eller til at optræde i store magasininterview. Han var bange for at blive afsløret, fortalte han i mandagens afsnit af reportageserien ’Familien fra Lærkevej’, der handler om hans egen familie.

Han bar nemlig på en stor hemmelig, som han selv stod ved, men som hans familie ikke var så vild med at få ud. Derfor havde han holdt sin mund i syv år.

»Mine venner vidste det. Miljøet vidste det. Branchen vidste det. Og der var sikkert mange af seerne, der kunne regne det ud, men jeg har ikke talt om det eller gået med på den før nu,« siger Abdel Aziz Mahmoud i programmet, hvor han for første gang offentligt afslører, at han er til fyre.

Familien til den 33-årige tv-vært og forfatter havde vidst det i syv år. Men de var alle blevet enige om, at det ikke var noget, han behøvede at tale offentligt om. Det ragede ikke andre, mente de.

Men nu skulle det være slut.

»Jeg er 33. Nu kan jeg sgu ikke gå rundt og bare nikke og tænke på, hvad andre tænker,« sagde han på DR2 mandag aften.

Her var omdrejningspunktet for afsnit fem af den populære tv-serie om familien på Lærkevej, at Abdel Aziz Mahmoud havde købt en lækker lejlighed på Vesterbro med sin kæreste, den tre år ældre Andreas Gylling Æbelø, som han kunne fortælle, han havde været sammen med ’i nogle år’.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Andreas Gylling Æbelø (tv.) er kommunikationsrådgiver og har været særlig rådgiver for den tidligere handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (th.)
Andreas Gylling Æbelø (tv.) er kommunikationsrådgiver og har været særlig rådgiver for den tidligere handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (th.) Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Vis mere

Abdel Aziz Mahmoud har, bl.a. i sin bog ’Hvor taler du godt dansk!’ været en stemme i integrationsdebatten, men med sin offentliggørelse af sin seksualitet ønsker han ikke at blive et nyt ikon.

»I offentligheden vil jeg måske stå lidt mere frem og tale om det. Men jeg gider ikke være ’homo-indvandreren’. Det er en meget snæver ting. Det tror jeg ikke, der er plads til. Det gider jeg simpelthen ikke at være,« fortæller han.

Alligevel nævner han, at han kender flere muslimske familier, hvor religion fylder mere end i hans egen, og der bliver man nærmest udstødt, hvis man står ved sin homoseksualitet. Og selvom hans far i begyndelsen var i chok over, at hans søn var til mænd, så svarede han: ’En familie kan man ikke melde sig ud af. Kom forbi, så snakker vi om det,’ da Abdel Aziz Mahmoud fik taget tilløb til at springe ud, men med et tøvende: ’ Er jeg stadig en del af familien?’

Så nemt skulle det dog ikke gå for hans kæreste Andreas Gylling Æbelø, der kommer fra en kristen baggrund og tidligere, i bl.a. BT, har fortalt, hvordan han skammede sig over sin seksualitet og måtte opsøge en præst i Folkekirken, der ifølge ham selv var blevet 'helbredt' for homoseksualitet, for at få hjælp til selv at få en 'normal seksualitet'.

Det kunne Andreas også opnå ved bl.a. at begynde at spille fodbold og holde op med at lytte til George Michael.

Amdel Aziz Mahmoud med sin mor Souad Taha.
Amdel Aziz Mahmoud med sin mor Souad Taha. Foto: Nordisk film TV
Vis mere

Andreas Gylling Æbelø måtte dog til sidst opgive forsøget på omvendelse og har i dag sluttet fred med både sin tro og sin homoseksualitet.

Og endelig gør hans kæreste det samme.

Parret flyttede sammen i lejligheden ved Kødbyen i sommer.