DR2-værten Nikolaj Sommer afhøres af politiet i sag om nabostrid, hvor han smadrede sin nabos bil-forrude.

Det skriver Ekstra Bladet.

Nabostriden blev offentlig kendt, da Nikolaj Sommer i august offentligt hævdede, at hans nabo Per Johansen havde forsøgt at påkøre ham foran hans hus, da han skulle bringe sin datter Nora i vuggestue.

LÆS OGSÅ:

Ifølge Per Johansen slog Nikolaj Sommer med flad hånd på forruden, da bilen kom tæt på, så ruden smadrede.

Dengang anmeldte begge parter sammenstødet til politiet, men det lagde sagen på køl på grund af manglende beviser. Den beslutning klagede Per Johansen via sin advokat over, og derfor skal Nikolaj Sommer nu afhøres af politiet i bilrude-sagen.

LÆS OGSÅ:

Det tager værten fra DR2s journalistiske flagskib Deadline dog med ro.

- Det har jeg ikke noget problem med. Jeg var på vej i vuggestuen med min datter og var chokeret, men på ingen måde truende over for Per, siger Nikolaj til Ekstra Bladet.

Ifølge Per Johansen var der ikke nogen grund til at slå ud efter bilruden.

- Jeg kørte venstre om Nicolaj, og der var masser af plads. Men da jeg passerede ham, slog han ned i forruden med flad hånd, så den smadrede, siger Per Johansen til avisen.


LÆS OGSÅ:

Efterfølgende røg de to naboer i andelsboligforeningen BK87 i Bådhavnsgade i sydhavnskvarteret i København ifølge Ekstra Bladet i en ’samtale’, men blev afbrudt, da Nikolaj Sommers kæreste, vært på TV-Avisen, Line Gertsen, kom ud og talte hans raseri ned, hvorefter han kørte – i øvrigt uskadt - af sted med deres lille datter.

Sammenstødet opstod efter længere tids uenigheder mellem DR-parret og andelsforeningen.

Parret bor ikke længere i andelsforeningen.