En pistol rettet mod sit ansigt og to slag i ansigtet.

Det er blot nogle af de ting, som Dr. Dres kommende ekskone, Nicole Young, påstår at være blevet udsat for i sit 24 år lange ægteskab med den verdenskendte rapper.

Men ifølge 55-årige Dr. Dre med det borgerlige navn Andre Young er overgrebsanklagerne løgn og latin.

Det viser nye retsdokumenter, som det amerikanske sladdermagasin TMZ har søgt indsigt i.

Dr. Dre.
Dr. Dre. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Dr. Dres 50-årige eks anmodede om skilsmisse i sommeren 2020.

Hun har som nævnt tidligere i artiklen siden anklaget rapperen for at have været voldelig mod hende, mens hun også har påstået, at han i sin tid skal have tvunget hende til at underskrive en ægtepagt.

Også dette er dog ifølge Dr. Dre løgn og latin.

Ifølge ham lyver Nicole Young om voldsanklagerne for på den måde at komme udenom deres ægtepagt, som hun ifølge ham underskrev helt frivilligt, således at hun kan presse penge ud af ham.

Parret fotograferet sammen i 2015.
Parret fotograferet sammen i 2015. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Rapperen, der vurderes at være god for mere end seks milliarder kroner, påpeger endvidere i retsdokumenterne, at Nicole Young først anklagede ham for vold, efter hun havde anmodet om skilsmisse og indså, at ægtepagten forhindrer hende i at få del i hans mange penge.

»Det er rystende og usandt,« lyder det fra Dr. Dre om voldsanklagerne.

Skilsmissen mellem Dr. Dre og Nicole Young, som har to voksne børn sammen, har indtil videre været en yderst bitter og offentlig affære.

Så sent som i februar offentliggjorde Dr. Dre en lille del af en kommende sang. En sang, hvori han blandt andet kalder sin kommende ekskone for 'en grådig kælling'.

Det kan du læse mere om her.