De står der stadig på scenen på Dyrehavsbakken i Klampenborg efter 141 år – de fire bakkesangerinder i Bakkens Hvile iklædt strømpebånd, sprudlende kjoler og fjer i hatten med de finurlige og pikante tekster, som hele salen synger med på, så taget nærmest er ved at lette.

Men bag smilene gemmer der sig en trist sandhed. Ejeren gennem 40 år, Dot Wessman, overvejer nemlig lige nu sin - og dermed stedets - fremtid.

»Jeg overvejer, hvor længe jeg skal blive ved. Jeg vil gerne kæmpe for det her sted, som jeg har gjort i 40 år. Jeg synes, det har en berettigelse. Men hvis publikum ikke har lyst til at komme her, så kæmper jeg jo forgæves. Så er det ligegyldigt,« siger hun i et eksklusivt interview med B.T.

De fire bakkesangerinder Ann Farholt, Tina Grunwald, Dot Wessman og Sara Gadborg synger det dedikerede publikum helt op under taget. Vis mere

Sidst i juni satte hun ikoniske Damhuskroen i Rødovre til salg, og for et par år siden solgte hun og eksmanden Damhus Tivoli på grund af svigtende publikum. Familieimperiet, som den stolte teltholderfamilie har ejet gennem generationer, er langsomt ved at blive solgt fra bid for bid.

Dot ejer dog stadig hjertebarnet over dem alle, Bakkens Hvile, hvor hun selv har arbejdet, siden hun var 18 år. Men her er opbakningen fra publikum også vigende. For få år siden bestod en sæson af 60 shows, men nu er det skåret ned til 35.

»Vi har måttet drosle ned på antallet af shows, fordi folk ikke kommer. Det er så vigtigt, at der er mennesker her,« siger hun, da B.T. møder hende en fredag kort før showet i den gamle pavillon på Bakken. Denne aften er salen dog propfyldt med festglade mennesker, der skråler med på klassikerne.

Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken ved Klampenborg havde sidste år 140 års jubilæum. Stedet har været i Dot Wessmans families eje i generationer, og Dot selv har arbejdet i Hvilen, siden hun var 18 år. Vis mere

Selvom familien stadig har forlystelser tilbage på Dyrehavsbakken, så kigger Dot Wessman nu kun fem år frem i tiden.

»Jeg har skrevet kontrakt med en koreograf og en ny syngepige til næste år, men derfra ved jeg faktisk ikke. Der er snart ikke mere, jeg kan finde på at gøre. For jeg har ofret alt. Hele mit liv og mine dage. Også de sidste tre år efter min datters ulykke. Så må jeg jo bare indse, at der bare ikke er brug for det. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg har gjort alt og sat mig selv 100 procent til side.«

I 2015 kørte datteren Johanne Wessman i en alder af 21 galt i en soloulykke på Helsingørmotorvejen og pådrog sig en hjerneskade. Siden har Dot brugt alle sine vågne timer på Bakkens Hvile og på at hjælpe datteren tilbage til en normal tilværelse, og der har været fremskridt, men Johanne Wessmann sidder stadig i kørestol og har en personlig hjælper fra morgen til aften.

Efter et par år på et genoptræningscenter er hun flyttet ind i et nyrenoveret palæ i Charlottenlund med Dot, hendes kæreste, DF-politikeren Morten Messerschmidt, og Dot Wessmans mor på 85. For kærligheden til Johanne overskygger alt andet, og Dot ville ikke kunne lade hende bo på en institution.

»Det kommer ikke til at ske. Stakkels dem, der bor der. Man kan måske ikke gøre det bedre, end de gør, men jeg vil gerne ofre mig for at gøre det bedre. Jeg ville ikke kunne leve med, at hun boede sådan et sted. Jeg må gøre alt, hvad jeg kan - fremfor at hun sidder et sted, hvor vi kommer forbi med en kage indimellem. Man er nødt til at tage sit ansvar på sig.«

Det havde længe ligget i kortene, at Johanne en dag skulle overtage Bakkens Hvile. Men for Dot har prioriteterne i livet ændret sig efter ulykken, og fremtiden er derfor uvis, selvom Johanne langsomt får det bedre dag for dag.

De smukke bakkesangerinder Tina Grunwald og Sara Gadborg klæder om i pausen backstage. Vis mere

»I vores familie har vi overtaget for hinanden. Af respekt for sin mor holder man i hvert fald liv i det, indtil hun ikke er mere. Johanne har arbejdet her, siden hun var 17 år, og at være på Bakken er noget, man skal ville helt inde i sjælen med alle de opgaver. Min ældste datter er her som bartender og hjælper mig, men hun har et job i SAS og har ikke tænkt sig, at hun skal overtage Bakkens Hvile,« fortæller Dot Wessman.

Det kræver sin kvinde at hjælpe datteren tilbage til livet samtidig med, at man driver et sted som Bakkens Hvile.

»Mit liv er blevet meget anderledes. Jeg har mange udfordringer med kommunen om ting, Johanne skal have - og bare det at have en datter, som ikke kan det, hun kunne engang. Hun har stadig i sinde at overtage Bakkens Hvile, men hun kan ikke huske noget. Hver dag er ny for hende, men hun kan huske, hvad der skete før ulykken.«

Dot Wessman danner par med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Vis mere

Datteren er også grunden til, at hun har sat Damhuskroen i Rødovre til salg. Den har været i familiens eje siden 1934.

»Jeg kan ikke være alle steder. Det er kun på grund af Johanne. Det er min nevø, der forpagter den, og det går godt, men jeg bliver nødt til at erkende, at jeg ikke magter alt. Jeg skal være hjemme hver nat, for lige nu er der ingen, der passer Johanne om natten.«

Dot Wessmann håber, at en ny ejer af kroen vil fortsætte driften - men hun lægger ikke skjul på, at det har været en tung beslutning.

»Ja, det ved Gud, det har. Den beslutning har taget mig ti år at nå frem til. Som det er nu, har jeg ingen at give det videre til. Det gør ondt, men jeg ville kæmpe mig ihjel.«

Dot Wessmann er sammen med en stribe eksterne tekstforfattere klar til at skrive tekster til en ny sæson til Bakkens Hvile næste år, så gæsterne næste år får endnu et show i den gamle pavillon. Men på længere sigt er fremtiden altså mere uvis. Mange års kamp med et forkert image spiller også ind i overvejelserne.

Dot Wessman har arbejdet i Bakkens Hvile, siden hun var 18. Først som tjener, siden som bakkesangerinde, og nu ejer og driver hun også stedet. Vis mere

»Jeg synes ikke, vi får lov til at fortælle og vise, hvem vi er. Det er ikke en klagesang, men en realitet. Vi bliver holdt fast i noget gammelt, vulgært og plat, men vi tager en masse moderne temaer op som #MeToo og er faktisk tæt på revygenren,« siger hun.

Bakkesangerinden kunne godt have ønsket sig, at politikerne gav kulturstøtte til vedligeholdelsen og markedsføringen af Bakkens Hvile, der for hende er meget mere end de kendte viser. Det er et stykke bevaringsværdig danmarkshistorie, der kommenterer nutiden og rækker tilbage til vores rødder.

Men driften vil hun ikke have støttekroner til. Hun gider ikke drive et sted, hvor der kun kommer 30 mennesker hver aften.

Lige nu er det vigtigste kampen for datteren. Prioriteterne har ændret sig efter den livsomstyrtende begivenhed, som hun ikke kan beskrive, uden at tårerne presser sig på i øjenkrogen.

»Mit liv bliver ikke det samme igen. Aldrig nogensinde.«