Skuespillerinden Diana Rigg, som er kendt for roller i blandt andet Game of thrones og The Avengers, er død.

Hun blev 82 år.

»Det er med stor sorg, at vi kan meddele, at Diana Rigg døde fredeligt tidligt denne morgen,« siger hendes agent ifølge BBC i en pressemeddelelse.

»Hun var hjemme omgivet af familie, som beder om privatliv i denne svære tid.«

Foruden rollerne som Olenna Tyrell i Game of Thrones og  Emma Peel i The Avengers, er Diana Rigg kendt fra Bond-filmen 'Her Majesty's Secret Service' fra 1969.

I filmen spillede hun rollen som Tracy Bond - den eneste kvinde, der er blev fru James Bond.

Hendes datter, skuespillerinden Rachael Stirling, siger i meddelelsen:

»Min elskede mor døde fredeligt, mens hun sov, tidligt denne morgen, omgivet af familie.«

Diana Rigg blev 82 år. Her ses hun i 1970.
Diana Rigg blev 82 år. Her ses hun i 1970. Foto: -
Vis mere

»Hun døde af kræft, som hun blev diagnosticeret med i marts, og hun har bruge sine sidste måneder på med glæde at reflekterer over hendes ekstraordinære liv, som var fyldt med kærlighed, latter og en dyb stolthed over hendes arbejde. Jeg vil savne hende mere, end ord kan beskrive.«

Diana Rigg har vundet adskillige priser for sit arbejde - heriblandt en Emmy tilbage i 1997.