Jarl Friis-Mikkelsen, 58 år, er en garvet rotte i dansk tv. Han har været DR’s favoritvært i næsten 30 år, han har lavet film både foran og bag skærmen, været vært på Melodi Grand Prix og talkshows, og senest har han lavet comedy på TV2 Charlie sammen med makkeren Ole Stephensen.

De to har altid haft et stærkt arbejdsfællesskab og har fulgtes ad gennem tykt og tyndt. Senest forlod de også deres eget tv-selskab sammen.

De stålblå øjne stråler om kap med de hvide krøller i septembersolen, da vi møder ham udenfor Skovriderkroen i København.

Der står hverken fyret eller færdig hen over hans solbrændte ansigt eller på den lyseblå skjorte, der strammer lidt i siderne.

Jarl Friis-Mikkelsen er på egen boldgade, efter han og Ole Stephensen i foråret valgte at forlade Monday, det tidligere Skandinavisk Film, som de selv var med til at stifte for 14 år siden.

Parret kunne ikke blive enige med de nye ejere om, hvordan deres næste tv-comedy til TV2 Charlie skulle laves, og valgte så at tage deres gode tøj og gå.

- Vi er ikke fyrede, fnyser han om makkerparrets brud med deres livsværk.

- Det handlede om en tv-serie, der ikke blev til noget, og det var ikke vores skyld. Vi havde fået en aftale igennem til TV2 Charlie, men vi kunne ikke blive enige om måden, den skulle laves på. Derfor var det helt naturligt og udramatisk, at vores veje måtte skilles, siger Jarl Friis-Mikkelsen.

Bruddet betyder, at fortsættelsen af tv-komedieserien 'Ole & Jarl', der var en succes på TV2 Charlie i efteråret, nu er skrottet.

- Men så kan vi da bare lave en anden. Jeg giver ikke sådan op. Der skal mere til at slå mig ud, griner Jarl, der allerede er tilbage som talkshow-vært med kendte danskere på Skovriderkroen i København og som foredragsholder i efteråret med sin faste makker Ole Stephensen.

De to er netop vendt hjem efter en måneds »arbejdsferie« på Mallorca, hvor de har arbejdet på et foredrag om deres unikke teamwork. Et samarbejde, der har skabt film som »Walter og Carlo« og tv-serier som den aktuelle tv-comedy 'Ole & Jarl'.

For udenforstående har makkerskabet med Ole Stephensen altid set ud til at være bygget på et dybt venskab, hvor de to har fulgt hinanden i tykt og tyndt - privat som arbejdsmæssigt.

- Men det er ikke rigtigt. Vi startede ikke med at være venner, men er blevet det. Men det har taget mange år, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen.

Deres makkerskab startede helt tilfældigt i 1982, da de begge arbejdede i Danmarks Radio og blev sat sammen for at lave den årlige nytårsrevy på TV-avisen.

- Ole og jeg er som nat og dag. Han er kritisk journalist og jeg er abstrakt underholder. Var vi blevet venner, havde vi måske ikke kunnet arbejde sammen. Vi har heller aldrig løbet hinanden på dørene eller er kommet sammen privat. Det er vigtigt at være væk fra hinanden og skabe fornyelse.

Jeg har aldrig set Ole som en person, men som min bedste samarbejdspartner. Vi har en god krisestyring, og er aldrig blevet uvenner. Ole er god til at få sat en stopper for, når jeg flyver ud i det flyvske. Men det handler i høj grad også om at have respekt for hinanden, og bruge meget tid på at lave ting, hver for sig. Når vi arbejder sammen, er det ligesom der opstår en tredje person, siger Jarl Friis-Mikkelsen.

De har aldrig tænkt over, hvordan de arbejder sammen.

- Men vi er hele tiden blevet spurgt, om vi ikke kunne fortælle om vores samarbejde, især fra erhvervsside, og nu havde vi tiden til det. Derfor har vi brugt en måned på Mallorca på at sætte ord på, hvordan vi gjorde, og det er blevet til et foredrag, der handler om mysteriet om det gode samarbejde.

Dansk tv’s korkprop

Da han sagde farvel til produktionsselskabet, blev det dog ikke til et farvel til tv. Jarl Friis-Mikkelsen vender tilbage til DR i oktober som vært for musik-eventen »Sikken fest« i DR-byens koncertsal sammen med med Hella Joof.

Sådan har det været gennem hele karrieren. Jarl Friis-Mikkelsen har været 'på' og 'væk' fra skærmen, siden han fik sin debut i DR i 1981 med Melodi Grand Prix sammen med Jørgen de Mylius.

- Jeg er engang blevet beskrevet som proppen i dansk underholdning, men jeg forstod det ikke dengang. Det gør jeg nu, og jeg kan bare sige, at min korkværdi er intakt.

Jeg har ikke gjort noget for at overleve i de 30 år, jeg har været vært, og heller aldrig tænkt på slutdatoen. Det er der måske andre, der gør, og en enkelt, der håber, men det er ikke noget, der slår mig ud. Jeg har et godt netværk, så jeg er ikke nervøs, understreger Jarl Friis-Mikkelsen og tilføjer:

- Det kan da godt være, der er længere mellem snapsene, men nogle gange er man træt af tv, og andre gange er tv træt af dig. Lige nu befinder jeg mig et sted lige midt imellem.

Foreløbig har Peter Frödin, Ellen Hillingsøe, Ole Bornedal, Hella Joof, Casper Christensen og Bent Fabricius-Bjerre sagt ja til at stille op til middags-talkshows med Jarl og radio- og tv-værten Dan Rachlin, der med et smil beskriver Skovriderkroen, som Jarls 'andet hjem'.

- Jeg fik ideen, da jeg holdt sankthanstale i Hellerup Havn om middelmådigheden i Danmark, og pludselig havde alle fået noget at tale om.

Han er ligesom Dan Turell meget optaget af hverdagen og de små ting i tilværelsen.

- Så det er et samtale-emne, der vil gå igen i mine talkshows. Jeg synes, den største udfordring er at udnytte og opleve hverdagen. De små ting har altid betydet meget for mig, og jeg vil gerne udnytte hvert et sekund. Hvordan overkommer man at hente børn, købe ind, være på nettet, være på mobil, være noget for sin mand eller kone. Hvordan får man plads og tid til drømmene. Jeg har altid været en stor tilhænger af at dagdrømme. og det giver faktisk mest energi, viser en ny rapport, jeg har læst.

Selv hader han smålighed og nærighed. Han karakteriserer sig selv som både hypokonder og multiallergiker. Og er i livsfare, hvis han bliver stukket af en bi. Derfor er vi kravlet indenfor, selv om sensommervejret lokker alle andre udenfor.

På trods af skavankerne, ser han sin alder som et plus.

- Folk har altid en etiket, de prøver at sætte på mig. Men jeg har børn i alderen fra 5 år til 24 og venner, der er fra 24 år og til 86 år. Jeg tror ikke, jeg bliver voksen, selv om jeg altid har været det på en eller anden måde.

Min rastløshed er blevet mindre med alderen, men min tålmodighed er ikke blevet større. Jeg kan ikke klare mennesker, der kommer for sent eller dårligt opdragede børn, der afbryder voksnes samtaler. Jeg har det svært med folk, der ikke gør sig umage, bilkøer, DSB og flyforsinkelser, siger Jarl Friis-Mikkelsen.

Det genererer ham derimod ikke at blive kaldt livsnyder.

- Livsnyder er kun noget, man er, hvis man har gjort sig fortjent til det, og påholdenhed og nærighed er det værste, jeg ved.

Som småbarnsfar virker Jarl ikke trykket af alderen. Lige med undtagelse af, når det drejer sig om at huske de godnat-historier, han digter for sin lille datter Liva.

- Jeg kan simpelthen ikke huske dem. Hun kan huske alle detaljer, og det skal være den samme historie hver gang. Jeg er ikke bange for at blive gammel, men jeg tror nok, jeg er bange for at dø. Hvis jeg vidste, hvilken måde det skulle ske på, især hvis det var rigtig smertefuldt, ville jeg ringe til min læge og bede ham udskrive nogle piller. Jeg er hypokonder – og sørger for altid at være dækket ind. Jeg har altid verdens største medicinskab med, når jeg er ude at rejse, hvis nu…

Jeg siger som Woody Allen: »Jeg er ikke bange for at dø – jeg vil bare ikke være der, når det sker.