Skuespiller Özlem Saglanmak har oplevet, at når man har en anden etnisk oprindelse, skal man yde dobbelt så godt for at opnå det samme.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

»Jeg tror, de fleste børn af immigranter er ret bevidste om, at vores forældre har ofret meget ved at flytte væk fra deres hjemland. Både afsavn fra familie og kultur.«

»Desværre har de også oplevet at blive set ned på og behandlet dårligt, og det ønsker de selvfølgelig ikke for deres børn. Derfor er der et pres om at klare sig godt, få en god uddannelse og blive respekteret som en ligeværdig borger.«

»Så da det som 14-årig gik op for mig, at man kunne tage en fireårig anerkendt uddannelse som skuespiller på Statens Teaterskole, vidste jeg, hvilken vej jeg skulle gå.«

Hvordan kommer det pres kommer til udtryk?

»Presset kommer dels fra mig selv og dels fra samfundet. Jeg har været vidne til mine forældres kampe i forbindelse med at forlade deres rødder og starte fra bunden af et samfund for at give deres børn de bedste vilkår at vokse op under.«

»Jeg er altid blevet opfordret til at arbejde hårdt for at udnytte de muligheder, jeg har fået, men mine forældre har ikke haft de samme ressourcer som mine danske venner. Så jeg har også skullet klare mig selv på mange områder.«

»Når man har anden etnisk oprindelse, skal man yde dobbelt så meget for at nå samme anerkendelse som andre. Det ekstra stykke arbejde bliver ikke set af omverdenen. Forestil dig, at du løber et maraton på glasskår. Alle omkring dig har gode solide sko på, men du er barfodet, og ingen bemærker det. Du skal stadig nå først over målstregen.«

Hvad har været din største faglige udfordring indtil nu?

»Jeg lavede en forestilling, der hedder 'Hår på den'. Det var en forestilling, som jeg fik idéen til, søgte penge til og producerede.«

»Det var en meget udfordrende opgave at kaste sig over. Jeg har aldrig før produceret en forestilling, og det er ikke min stærkeste side. Jeg havde brug for hjælp og sparring, hvilket jeg fik af teatret, vi spillede på, og det gik ret godt. Forestillingen blev en stor succes, og vi vandt tilmed en Reumert. Det var spændende og givende at være primus motor, fra den første spirende tanke blev tænkt, og til at se det færdige produkt manifestere sig. Det var en fantastisk lærerig og udfordrende proces.«

Hvad er din største personlige udfordring?

»Min største personlige udfordring er at være i nuet og slippe bekymringer om fremtiden. Lige nu er jeg i denne coronakrise ret bekymret for verdens fremtid. Jeg prøver at slippe de bekymringer og fokusere på den positive opmærksomhed og omsorg for hinanden, som krisen har skabt, og jeg husker mig selv på hver dag at nyde fuglene, som synger uden for mit vindue. Jeg håber, at vi efter krisen kan fortsætte med at være der for hinanden – også for naboen, som man ikke kender.«