Hun er nok mest kendt som svigermoren, der gjorde livet surt for den korrekte husmor Bree Hodge. Men nu er den 70-årige Dixie Carter pludselig død.

- Det har været et forfærdeligt chok for vores familie. Vi vil sætte pris på, at alle respekterer, at dette er en privat familietragedie, lyder det i en pressemeddelse fra skuespillerens mand Hal Holbrook.
 
Ud over rollen i den populære tv-serie var Dixie Carter også kendt for at være en talentfuld sanger og Broadway-skuespiller. Hun døde tidligt lørdag morgen, men ud over det er der ikke blevet offentliggjort oplysninger om de nærmere omstændigheder.

Dixie Carter blev i 2007 tildelt en Emmy-pris for sin rolle i Desperate Housewives.