Under torsdagens prisuddeling 'Zulu Awards' overraskede sangerinden Medina publikum ved at spille sin nye single 'Strip Part 1'. Sangen har hun lavet i samarbejde med Kidd, som også var med på scenen under showet. Han var i dagens anledning klædt ud som et loddent dyr.

Efter showet fortalte Medina til BT, at sangen kommer til at indgå på hende og Kidds nye EP, som hedder 'Arrogant' - og navnet er ikke en tilfældighed. Hun oplever ofte, at mange ser hende som arrogant. I klippet fortæller den succesfulde sanger, hvordan hun har det med den opfattelse.