Stéphanie Surrugue har ikke brug for en mand. Og selvom hun ved, hendes valg om ikke at have fået børn som 42-årig har konsekvenser, så er hun tilfreds.

Det fortæller DR-korrespondenten i et interview med Alt for damerne.

Her bliver den Paris-bosatte internationale korrespondent, der hverken har kæreste eller børn, spurgt, hvordan hun havde troet, hendes liv ville se ud på nuværende tidspunkt, og om hun ikke savner mand og børn.

Men det gør Stéphanie Surrugue ikke umiddelbart:

Stéphanie Surrugue.
Stéphanie Surrugue. Foto: Mads Nissen
Vis mere

»Der er masser af kvinder i samme situation som mig, og nu prøver jeg at sige det her blidt, så må du fortælle mig, hvordan det lyder: Jeg har kun én grund til at skulle have en kæreste. Jeg har ikke brug for en kæreste for at kunne betale mine regninger. Jeg har ikke brug for en kæreste af sociale hensyn. Jeg har ikke brug for en kæreste på grund af sex. Det kan man sådan set godt organisere sig ud af,« siger hun og fortsætter:

»Så tilbage er der kun, at hvis jeg skulle have en kæreste, så skulle det grundlæggende ene og alene være, fordi jeg var vild med ham. Og det gør det vildt for en mand at skulle leve op til. Når han opdager, hov, hun har faktisk ikke BRUG for mig på andre parametre end de rent følelsesmæssige.«

Stéphanie Surrugue fortæller, at hun føler sig om en på 42, men godt kan blive chokeret, når hun møder andre kvinder på sin egen alder, som har været gift i 20 år og har to børn. Hendes storesøster er f.eks. farmor, fortæller hun.

»Jeg kan slet ikke forstå, hvordan de har nået det. Så det, jeg vil sige, er, at mine valg har konsekvenser for mig selv og for andre, men jeg har jo selv valgt det. Og jeg er tilfreds med mit valg. Glad for mit valg,« siger Stéphanie Surrugue til Alt for damerne.

DR-profilen understreger, at hun har været i flere forhold, men at der skal meget til, før hun ligefrem introducerer en kæreste til familien.

Desuden har hun endnu til gode at møde en mand, der ikke som det første fascineres af hendes selvstændighed - den ender nemlig altid med at blive et problem i et forhold, fortæller hun.

Stephanie Surrugue er journalist og forfatter, og hun arbejder som international korrespondent for DR. I starten af 2017 flyttede hun til Paris for at arbejde her for DR.

Hun er tidligere blevet hentet til DR fra et mangeårig stilling på TV2, hvor hun bl.a. dækkede Tour de France.