Medie kan afsløre, at der er en helt særlig grund til, at især Meghan Markle og prins george er lutter smil på kongeligt billede.

Meghan Markle bukker sammen og hertuginde Camilla peger.

Men hvad er det egentlig kongefamilien morer sig så meget over på billedet taget i forbindelse med prins Charles’ 70 års fødselsdag?

Det viser sig, at det er husets barnepige, der er mere end normalt effektiv, når det kommer til at lave sjove ansigter.

Det skriver US Weekly ifølge Mirror.

Hele familien er godt underholdt, da der skal tages billede i anledning af prins Charles' fødselsdag.
Hele familien er godt underholdt, da der skal tages billede i anledning af prins Charles' fødselsdag. Foto: HANDOUT
Vis mere

I forbindelse med Prinsens store dag blev der lavet en fotosession med de tre generationer.

Efterfølgende blev der både offentliggjort et mere traditionelt billede, men altså også ét hvor hele familien griner og morer sig.

Det er barnepigen Maria Borrallo, som skulle have ageret klovn for at underholde de små.

Og det lykkedes altså at få de fleste til at grine med.

Barnepigen har været i familien siden 2014 og var altså til stor hjælp, da billedet skulle tages.

Ved fotosessionen af den engelske kongefamilie blev der også taget et mere traditionelt billede.
Ved fotosessionen af den engelske kongefamilie blev der også taget et mere traditionelt billede. Foto: CHRIS JACKSON
Vis mere

Prins Charles blev 70 år den 14. November, og der var kronprinsparret blandt de mange gæster, som var med til at fejre ham.

Festen blev holdt på Buckingham Palace af dronning Elizabeth.