Hollywoodstjernen Billy Bob Thornton løfter i et nyt interview sløret for, hvorfor ægteskabet med Angelina Jolie gik i stykker tilbage i 2002, blot to år efter at parret blev gift.

Selv om man kunne fristes til at tro, at aldersforskellen på 20 år var den største hæmsko for Angelina Jolie og Billy Bob Thorntons ægteskab, lader det ikke til at være tilfældet. I stedet er der en helt anden grund til, at de to valgte at afslutte deres ægteskab.

»Vi havde forskellige livsstile. Hendes livsstil er global, mens min er mere agorafobisk (frygt for åbne pladser eller sociale situationer med mange mennesker til stede, red.),« siger den 62-årige instruktør og skuespiller i en ny podcast med HFPA (Hollywood Foreign Press Association, red.) og tilføjer:

»Så det er grunden - det er måske faktisk den eneste grund til, at vi ikke stadig er sammen.«

Angelina Jolie og Billy Bob Thornton blev gift i 2000, da de var henholdsvis 24 og 44 år.
Angelina Jolie og Billy Bob Thornton blev gift i 2000, da de var henholdsvis 24 og 44 år. Foto: ROSE PROUSER
Vis mere

Parret forelskede sig under indspilningerne til filmen 'Pushing Tin' i 1999 og giftede sig allerede året efter. Men bare to år inde i ægteskabet gik det skævt, og parret lod sig separere. I 2003 blev de skilt.

På trods af at deres forhold var kort og stormfuldt, har Billy Bob Thornton kun positive ting at sige om deres tid sammen.

»Det var en fantastisk tid. Angie og jeg er stadig venner, og hun er en fantastisk person, som har udrettet så meget,« siger han.

Før ægteskabet med Billy Bob Thornton var Angelina Jolie gift med skuespillerkollegaen Jonny Lee Miller, og senest har hun været gift med megastjernen Brad Pitt, som hun nåede at være sammen med i 12 år, inden de blev skilt i september 2016.

Sammen har Angelina Jolie og Brad Pitt børnene Maddox (16), Pax (14), Zahara (13), Shiloh (12) og tvillingerne Knox og Vivienne (9).

Januar 2009. Angelina Jolie og Brad Pitt med sønnen Knox, døtrene Zahara og Vivienne samt sønnen Maddox. 
Januar 2009. Angelina Jolie og Brad Pitt med sønnen Knox, døtrene Zahara og Vivienne samt sønnen Maddox.  Foto: EVERETT KENNEDY BROWN
Vis mere

12-årige Shiloh og tvillingerne Vivienne og Knox er parrets biologiske børn, mens Maddox, Pax og Zahara er adopterede. Angelina Jolie adopterede hendes ældste søn Maddox og datteren Zahara, mens hun var alene, men Brad Pitt er sidenhen blevet børnenes adoptivfar.