Lyt til artiklen

Dennis Knudsen mistede tirsdag sin datter Naomi.

Den halvanden måneder gamle datter led den uventede, pludselige vuggedød, fortalte kendisfrisøren i et opslag på Instagram, hvor han samtidig ønskede ro og fred til at være i sorgen sammen med sin familie.

Nu er Dennis Knudsen dog igen vendt op til overfladen for at takke for al den kærlighed, der er strømmet hans vej, siden han offentliggjorde det tragiske tab.

'I denne smertelige tid har jeg fået mere end 11.000 beskeder med kærlighed og tanker,' starter kendisfrisøren sit opslag på Instagram, hvor han deler billeder af alle de buketter, han har fået tilsendt, som nu varmer i hjemmet i Korsør.

Dennis Knudsen uden for hjemmet i Korsør med sønnerne Lucas og Noah. For halvanden måned siden blev han også far til tvillingerne Alma og Naomi. Tirsdag gik Naomi bort til vuggedød.
Dennis Knudsen uden for hjemmet i Korsør med sønnerne Lucas og Noah. For halvanden måned siden blev han også far til tvillingerne Alma og Naomi. Tirsdag gik Naomi bort til vuggedød. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

For Dennis Knudsen har modtaget beskeder, gaver og omsorg i overflod fra både venner og andre, og det sender han nu en stor og bred tak for.

'Mange tak for kærligheden til os,' skriver han.

Dennis Knudsen skriver desuden, at han endnu ikke har fastsat en dato, hvor Naomi skal begraves.

Dennis Knudsen er alenefar til sine fire børn, herunder også Naomis tvillingesøster Alma, samt sønnerne Lucas og Noah på tre og et år, som er blevet født af en anden amerikansk rugemor end tvillingedøtrene.