76 år er ingen alder, når man som Sophia Loren har et par faste bryster i god behold og af samme grund viser den aldrende skuespiller dem gerne frem.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det viste hun endnu en gang, da hun onsdag var æresgæst ved en filmfestival i Beverly Hills, hvor hun blev hædret for sit lange liv på lærredet. Siden 1950'erne har hun underholdt filmpublikum verden over som en fræk femme fatale, og hendes optræden på den røde løber og ved store filmevents er mangfoldige.

Brigitte Bardot og Sophia Loren







Ifølge Sophia Loren selv er formerne da også hundrede procent ægte, for som hun tidligere har udtalt:

- Jeg tror ikke på at få noget lavet, for så ser alle ens ud, sagde hun sidste år til People Magazine, men indrømmede samtidig, at hun burde dyrke mere motion og tabe sig et par ekstra kilo.

I de seneste år har hun trukket sig tilbage fra arbejdet, men har dog haft en rolle i filmen 'Gnavne gamle mænd' . Hædren ved onsdagens filmfestival vægter højt i den italienske skuespillerindes hjerte.

- De fortæller mig, at de kun gør det en gang om året, så det er meget dyrebart for mig. Jeg er kommet hele vejen fra Italien for at kunne deltage, fordi sådanne ting, tror jeg, kun sker én gang i livet, sagde hun til amerikansk tv.


Og hendes langt yngre kvindelige kolleger var enige i, at Loren fortjente sin hæder.

- Hendes skønhed kommer indefra. Det er helt utroligt. Og selvfølgelig er et langt liv i denne branche beundringsværdigt, sagde Eva Mendez.

Sophia Loren har to børn fra sit ægteskab med den italienske filmproducer Carlo Ponti.