12. januar kan han fejre fire år uden alkohol. Er gået fra et ugentligt forbrug på 21 liter vin og 15-18 flasker vodka til nul dråber. Der er noget at fejre. For ham selv og hende, der reddede hans liv.
»Jeg skylder hende en stor tak for, at jeg er, hvor jeg er i dag. Uden hende havde jeg ikke været her. Så havde jeg været død af druk,« siger Carsten Olsen – bedre kendt som Den skaldede kok – med taknemmelighed i stemmen.
Det er hans nuværende kone Helle, han taler om. Fru Olsen den 3., som han jokende kalder hende. For koner – og kvinder i det hele taget – har han også haft et så seriøst forbrug af, at også det har tenderet misbrug.
Men med Helle er han faldet til ro i det nordjyske, hvor han dels arbejder på Skagen Bryghus dels stadig kører cateringfirmaet Den skaldede kok, holder foredrag og spiller musik.
»Jeg lever det liv, som man bør leve. Et ordentligt liv. Jeg passer mine ting og mit arbejde, min kone og familie. Lader være med at lave dumme ting, drikke sig fuld og rende med fremmede damer. Et helt normalt borgerligt liv for første gang,« siger Carsten Olsen. Med stolthed i stemmen.
For dét liv er en stærk kontrast til årene med misbrug.
Kvinden, der reddede hans liv, kom ind i det i 2011, og forholdet var i årevis on-off og på lige så gyngende grund, som Carsten Olsen og hans alkoholmisbrug var det.
Men hendes pegefinger var aldrig løftet. Hun stillede ham aldrig et ultimatum. Sprutten eller mig.
»Hun har været ked af det og bekymret. Men hun har aldrig sagt 'hold op nu'. Aldrig. Men hun gjorde, hvad hun kunne, for at vi fik det bedste ud af dagene og holdt det på afstand,« forklarer Carsten Olsen om årene op til, at han valgte at stoppe. For hendes og sin egen skyld.
For hans krop var nærmest ætset op indvendig af års massiv druk.
»I princippet kunne jeg lige så godt have drukket opløsningsmidler,« siger han ligeud og fortsætter:
»Min læge gav mig mellem tre og seks måneder tilbage at leve i på det tidspunkt. Så en dag sagde jeg 'nu stopper jeg', og det gjorde jeg. Men jeg fik det utrolig skidt om natten, virkelig skidt,« fortæller han om de voldsomme rysteture, der bølgede gennem hans krop. Den skreg på alkohol.
En hurtig søgning på google viste da også, at Carsten Olsens kolde tyrker var decideret farlig.
»Når man har så stort et forbrug som mit, må man ikke bare holde op. For det kan man dø af. Så i køleskabet fandt Helle et par øl og nogle flasker Mokai cider, men de hjalp ikke en skid.«
»På det tidspunkt boede vi i Espergærde, så midt om natten måtte hun køre ind til et værtshus i Helsingør med syltetøjsglas, som hun fik fyldt op med Jack Daniels. Og så fik jeg ro på kroppen.«
»Det er sidste gang, jeg har drukket. 12. januar 2017. Helt uden antabus og psykolog. Men med kæmpe hjælp og støtte fra Helle i den første periode, som var hård ved kroppen og mig selv. Det var en brat opvågnen,« siger han ærligt.
Knap tre måneder senere blev de hemmeligt gift. Af kærlighed. Men også for at sikre Helle. Kort forinden var Carsten Olsen nemlig igen ved at dø.
Hans krop var ellers godt i gang med at få det bedre. Men sporene lod sig ikke fjerne på så kort tid. Pludselig faldt han om.
I biografien 'I medgang og misbrug' fortæller han, hvordan sygeplejerskerne ikke kunne tage blodprøver, fordi årerne blev ved med at klappe sammen, fordi alt inden i ham var porøst.
»Der var jeg faktisk bange for, at jeg ikke vågnede op igen. Der vidste jeg sgu ikke, hvilken vej vinden blæste. Så dér blev vi enige om, at vi giftede os for at sikre hinanden,« fortæller Carsten Olsen, som altså ikke alene overlevede, men også senere på året gentog sit rungende ja til Helle ved en velsignelse i kirken.
De vinkede farvel til København og de dårlige minder. Og i dag har både kærligheden og kroppen det godt.
»Men begynder jeg at drikke igen, har lægerne sagt, at jeg nok vil dø inden for tre-fire måneder. Heldigvis har jeg heller ikke lysten mere. Det fylder bemærkelsesværdigt lidt i mit liv. Og det er jeg rigtig glad for og stolt af.«
»Jeg har forliget mig med dæmonerne og får det bedste ud af hverdagen. Det er fandeme dejligt. Jeg elsker min kone. Hun gør alt for, at jeg har det godt. Hun passer på mig. Derfor passer jeg også på den anden vej. For jeg skylder big time og betaler tilbage med glæde. Jeg skal ikke ødelægge noget.«
»På den måde er det blevet et rigtig dejligt liv. Jeg er tæt på min familie og har skønne børnebørn. Jeg skal have det bedste ud dét, der er tilbage.«
