Dick Miller, som især var kendt for sine roller i 'Gremlins' og 'The Terminator' er død, 90 år gammel.

Det skriver Variety.

Bag sig havde han en karriere over mere end 60 år, og han var med i mere end hundrede film og serier på både tv og det store lærred.

Han debuterede i 50'erne med samarbejdet med instruktør og producer Roger Corman i rollen som Walter Paisley - en karakter, som fulgte ham gennem hele karrieren.

Ellers er han mest kendt for sine roller i 'Gremlins' og 'The Terminator'.

Instruktøren af blandt andet 'Gremlins,' Joe Dante, skrev torsdag på Twitter:

'...Jeg prøvede altid at finde en rolle til Dick - ikke bare, fordi han var min ven, men fordi jeg elskede at se ham spille! Han havde mere end 100 medvirkender bag sig, i film og tv-serier, ikke dårligt for en fyr, som stort set aldrig fik en hovedrolle.'

Han efterlader sig sin hustru, Lainie, datteren Barbara og et barnebarn.