Det er først inden for de seneste par år, at skuespilleren Demi Moores døtre har lært deres mor godt at kende - for hun har aldrig haft lyst til at grave fortiden frem.

»Jeg følte, at min mor tog valget om at tilbageholde nogle bestemte ting, som for eksempel at fortælle om sin fortid, og jeg tror, det altid har fået mig til at føle en stor afstand til hende,« siger Moores yngste datter Tallulah Willis.

Den ærlige snak opstår i programmet Red Table Talk på Facebook, hvor Demi Moore i anledningen af sin spritnye selvbiografi 'Inside Out' samles med sine tre døtre Rumer, Scout og Tallulah.

»Jeg har altid følt, at jeg ikke kendte hende særligt godt. Jeg vidste, hun havde en karriere, at hun mødte min far (skuespiller Bruce Willis, red.) og at hun voksede op i New Mexico, men det var også det,« fortsætter Tallulah.

Demi Mooremed sine døtre Scout Willis (i midten) og Tallulah Willis (til højre).
Demi Mooremed sine døtre Scout Willis (i midten) og Tallulah Willis (til højre). Foto: MIKE NELSON
Vis mere

Faktisk var det først efter, at datteren læste Demi Moores selvbiografi, at hun følte, hun lærte moderen og dennes fortid ordentligt at kende, og det gik op for hende, at de har mere tilfælles, end hun troede, skriver People.

Manglen på viden om Demi Moores fortid har været et overlagt valg fra skuespilleren, fortæller hun i interviewet.

Hun mener ikke, at 'der er grund til at grave i gamle ting, i følelsesmæssige gamle ting, bare for at grave,' som hun siger.

Selvom samtalen kan lyde hård, understreger døtrene og Demi Moore, at de har et godt forhold nu, og at alt er sagt i kærlighed.

Bruce Willis sammen med Demi Moore og deres fælles døtre Rumer, Tallulah og Scout i 2001.
Bruce Willis sammen med Demi Moore og deres fælles døtre Rumer, Tallulah og Scout i 2001. Foto: FRED PROUSER
Vis mere

Og Tallulah har da også et bud på, hvorfor Demi Moore er, som hun er:

»Jeg tror ikke, min mor blev opdraget. Hun blev smedet. Du ved, hun blev lavet. Og den styrke, hun har fået af det, er intimiderende, og det er skræmmende,« siger hun.

Døtrene har tidligere åbnet op om, hvordan de tidligere har slået hånden af deres mor, som siden hun var i 20'erne har kæmpet med et alkohol- og kokainmisbrug.

Når Demi Moore var på stoffer, blev hun et monster, fortæller døtrene blandt andet.