Den 56-årige skuespillerinde Demi Moore fortæller nu i et åbenhjertigt interview detaljer omkring den voldtægt, hun blev udsat for som teenager.

Overgrebet fandt sted, da hun var blot 15 år gammel.

Manden, som voldtog hende, skulle angiveligt have betalt Moores mor omkring 500 dollars.

Det skriver The Mirror.

ANGELA WEISS

Demi Moore fortæller om overfaldet til programmet ‘Goodmorning America’.

Anledningen er den nye bog 'Inside Out', der en bog om hendes erindringer.

Skuespillerinden fortæller, at hendes mor var alkoholiker, og at hun tog datteren med på barer, da Moore var ganske ung for at få opmærksomhed fra mænd.

En aften kom en mand hjem til deres hus, voldtog den 15-årige Moore og gav penge til moderen for 'ydelsen'.

Han spurgte efterfølgende Moore: »Hvordan føles det at blive solgt for 400 pund?«

Den kendte skuespiller flyttede hjemmefra i en alder af 16 år.

Hendes mor døde i 1998, og det har derfor ikke været muligt at høre hendes version af historien.

Erindringsbogen skulle også indeholde detaljer om hendes karriere i Hollywood samt ægteskabet med skuespillerne Bruce Willis og Ashton Kutcher.