Efter mange bekymringer kan den unge mor endelig ånde lettet op.

Siden starten af september har ‘De unge mødre’-stjernen Martinna Petersen haft en tid med mange bekymringer. Hun opdagede nemlig nogle knuder i sit bryst og frygtede derfor det værste: Brystkræft.

Selvom hun har forsøgt at tænke positivt, mens hun har ventet på at komme til undersøgelse hos lægen, har det været svært, men i går var dagen endelig kommet, hvor Martinna skulle til Aalborg for at få tjekket knuderne i brystet.

– Jeg kan godt mærke, at jeg har været mega cool omkring det de sidste par uger og været overbevist om, at der ikke er noget, men i løbet af de sidste 24 timer har jeg været bekymret og mega bange. Lige nu frygter jeg bare det værste, det er så mærkeligt, at jeg har det sådan, men min fornemmelse er, at det er mega skidt lige nu. I løbet af den sidste uge har jeg grædt tre gange, fordi følelserne bare sidder ude på tøjet af mig, jeg er bare bekymret lige nu, fortalte Martinna i en Instagram-Story.

Heldigvis viste det dig, at der var gode nyheder fra lægen:

– Mine bryster er 100 procent raske, og jeg er så lettet indeni! En kæmpe sten er lettet fra mit hjerte, og jeg føler mig helt fri som en fugl. De sidste par uger har været fyldt med bekymringer, men heldigvis uden grund. Livet er sgu lige nu, og vi skal leve det til fulde! Jeg er så taknemmelig, og jeg glæder mig til at komme hjem og kysse på mine elskede drenge. Først skal jeg altså lige spise den her veganske burger, som vi fandt i Aalborg, lyder det fra en glad Martinna i et Instagram-opslag.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk