Amerikanske medier raser over de tynde modeller

Kig lige på de her fire badebabes!

Er de ægte og realistiske? Formfulde?

Ja siger undertøjskæden Victoria's Secret.

Nej siger fremtrædende amerikanske eksperter, som ifølge norsk Se & Hør langer drøje hug ud til kæden for deres nye kampagne.

- Det virker som om nogen tror, at så længe en kvinde bruger bh, så kan hun blive kaldt formfuld. I dag bliver modeller kaldt fede, hvis de bruger en størrelse 38. Som bestemt ikke er en stor størrelse i forhold til gennemsnittet, lyder det fra en førende PR-ekspert og modelmanager, Nadja Kroglin.

Når hun og en række øvrige eksperter raser i medierne, skyldes det først og fremmest, at Victoria's Secret selv kalder sig pionerer på området.

- Her i Victoria's Secret elsker vi kvinders former og den enkeltes individuelle form. Det er derfor, vi har så mange forskellige typer badedragter og bikinier. Alle skal kunne finde noget, der passer til dem, siger supermodellen Miranda Kerr, der selv er en af de fire modeller på billedet.

En anden af modellerne i kampagnen tager også Victoria's Secret i forsvar.

- Det er vigtigt at vise, at det er i orden at have former. Men man skal også kunne bruge tynde modeller, for der er mange slanke kvinder rundt om i verden. Ligesom der er formfulde, muskuløse og atletiske, siger Doutzen Kroes.