TV-værten Jeremy Clarkson er røget i unåde med sine udtalelser om muslimske kvinder

TV-værten har fået stødt flere af sine 6,4 millioner seere, efter at han i BBC-programmet Top Gear, hvor Tom Cruise og Cameron Diaz medvirkede, har fortalt om, hvad der kan distrahere ham under kørslen.

- Jeg bliver destraheret af kvinder i burka, for jeg ved, hvad de har på inden under, siger han i programmet.

Han påstod, at en burka-klædt kvinde fald på halen for næsen af ham, da han sad i en taxa midt på Piccadilly Circus i London. Og på den måde så han både hendes røde g-streng og hendes strømper.

Den kommentar har fået flere seere til at se rødt. Blandt andet den muslimske imam Omar Bakri Mohammed.

- Det viser bare, hvor meget han hader muslimer generelt, og muslimske kvinder i særdeleshed, siger Omar Bakri Mohammed.

- Hvis han betvivler muslimske kvinders ære, så er muslimer nød til at tage til genmæle. Og hvis han ikke siger undskyld, så kan han se frem til, at unge muslimer angriber ham fysisk.

Kommentaren faldt i en diskussion om farer i sommertrafikken. Da Hammond - en af deltagerne i programmet - ikke tror på, at det er sket, svarer Jeremy Clarkson:

- Jeg lover dig, at det skete. Taxa-chaufføren vil bakke mig op.

Andre seere angriber TV-værtens smag og kommentarer, som flere finder mere og mere problematiske.
- Han skulle lære at tie stille. Hver gang han åbner munden, generer han nogen, lyder det fra en seer.