Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Tilbuddet lød sjovt. Og pengene kunne hun godt bruge. Men den dag i dag kan hun stadig tvivle på, om det nu var den rigtige beslutning, hun traf.

»For jeg blev bestormet af mænd. Selv i dag. Mænd tror, at når man gør sådan noget på scenen, gør man det også i virkeligheden,« siger Annette Klingenberg.

Det var i 2004, at hun blev kontaktet af teaterinstruktør Nikolaj Cederholm, som til sin kommende forestilling 'Simon – Spies, skæg og ballade' havde fået den idé, at rollerne som rejsekongens normalt purunge morgenbolledamer skulle spilles af modne dansktopsangerinder.

Ville hun, sangerinden bag dansktopklassikere som 'Mini-Max' og 'Snart er du mer' end 17 år', være med?

Siden hun var 19, har Annette Klingenberg optrådt. Her ses hun til Dansk Top Festival i 2010.
Siden hun var 19, har Annette Klingenberg optrådt. Her ses hun til Dansk Top Festival i 2010. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Annette Klingenberg sagde ja.

»Så blev jeg det, jeg netop aldrig blev hos Simon,« griner den i dag 74-årige sangerinde, som forleden i B.T. fortalte historien om, hvor tæt hun som 16-årig var på at blive Spies' morgenbolledame.

Men hvad hun ikke vidste, da hun sagde ja til Nikolaj Cederholm, var, at hendes rolle var den som 'frække Karen'. Hende, der på scenen skulle give Anders Matthesen – som spillede Spies – et blowjob.

»Jeg har aldrig gjort det i mit liv, heller ikke med min mand,« fortæller hun hovedrystende og fortsætter:

»Og så skulle jeg gøre det med sådan en halløjsa der, som ovenikøbet var købt alt for stor. Jeg kunne slet ikke have den i munden,« siger Annette Klingenberg om dildoen, der blev brugt på scenen.

»Heldigvis købte de en mindre.«

Adskillige gange forsøgte hun dog at få instruktøren til at ændre på hendes rolle. For netop at få den scene fjernet eller gjort mindre pornografisk.

Han kaldte hende en bangebuks.

'Det er jo bare en rolle,' sagde han igen og igen.

Men en rolle, der satte sig spor.

For når Annette Klingenberg gik på scenen og nåede dertil i forestillingen, hvor dildoen skulle frem, gik der ifølge anmeldelserne fra dengang et sus gennem salen, ligesom mændene på de forreste rækker lavede frække suttelyde til hende.

Anders Matthesen som Simon Spies omgivet af de modne morgenbolledamer, Janni Høeg, Grethe Mogensen, Annette Klingenberg og Susanne Lana.
Anders Matthesen som Simon Spies omgivet af de modne morgenbolledamer, Janni Høeg, Grethe Mogensen, Annette Klingenberg og Susanne Lana. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

»Hver aften, når jeg lavede den scene, skammede jeg mig forfærdeligt,« husker Annette Klingenberg, som altså blev bestormet af mænd, der kom med lumre tilbud til hende.

En ville tilmed betale hende 25.000 kroner, hvis hun ville give ham et blowjob.

»Men hvad tror de? At man er sådan i virkeligheden. Om jeg så fik en million, ville jeg ikke gøre det. Det er slet ikke mig sådan noget,« understreger dansktopsangerinden, som nu i knap 20 år har fået frække tilbud fra mænd på grund af rollen.

»Så på mange måder var det underligt at spille den rolle. Også fordi jeg jo slet ikke kendte Simon sådan. Vi var aldrig sammen på nogen måde.«

Forestillingen blev hendes indtil videre sidste på de skrå brædder.

Siden har Annette Klingenberg holdt sig til det, hun kan bedst. At synge. Og det bliver hun ved med. Også selvom hun i efteråret oplevede den store sorg at miste sin mand genne 49 år, Hans Børner.

»Men jeg er ovenpå igen, har det godt og glæder mig til at optræde til sommer,« siger Annette Klingenberg.