OBS: I anledningen af dokumentaren 'Spies og morgenbolledamerne' og den efterfølgende debat om Simon Spies, har B.T. valgt at genudgive dette interview, som vi oprindeligt bragte i maj i år.

Hendes mor var rasende. På kogepunktet. Der var ikke noget at gøre. Iført sin røde frakke og med den lille kuffert i hånden måtte hun ringe ham op og videregive meldingen. Hun var dybt ulykkelig.

»Han trøstede mig. 'Det er noget værre noget, Annette,' sagde han. 'Men vi kan løse det ved at gifte os ved kongebrev',« husker Annette Klingenberg. Om Simon Spies og dengang, hun som 16-årig var tæt på at blive en af hans morgenbolledamer.

I dag er dansktop-stjernen en moden dame på 74. Simon Spies er for længst død. Men røverhistorierne om ham lever videre i bedste velgående. For ham Spies var nu alligevel noget særligt.

Den seneste tid er hans facade dog begyndt at krakelere. Hans forbrug af ikke mindst purunge piger – som oftest blev rekrutteret fra ressourcesvage familier – er blevet set i et mere kritisk lys. Med nutidens MeToo-øjne.

Dansktopstjernen Annette Klingenberg er i dag 74 år, men husker stadig dengang, hun var tæt på at blive en af Simon Spies' morgenbolledamer. 
Dansktopstjernen Annette Klingenberg er i dag 74 år, men husker stadig dengang, hun var tæt på at blive en af Simon Spies' morgenbolledamer.  Foto: Ann Kristina Børner Klingenberg
Vis mere

Også Annette Klingenberg forsøger at stille skarpt. Omend fortidens slør også kommer i vejen.

»For mig var han nærmest som en far, han var altid sød, rar og kær og gav mig søde gaver. Jeg har aldrig tænkt, at han kunne gøre mig fortræd eller misbruge mig,« forklarer hun.

Det var i 1963, at hun faldt over en annonce i avisen, hvor den dengang 42-årige Simon Spies søgte ung pige til villaen i Rungsted. Man skulle være køn, stod der. Men også, at man skulle rejse verden rundt med ham.

Alene tanken sendte Annette Klingenberg i den syvende himmel. For hele sit unge liv havde hun været i helvede.

Faderen sparkede og slog hende jævnligt. Moderen hadede hende og havde sendt hende på børnehjem, indtil hun var seks. Forældrene ventede kun på den dag, hvor hun flyttede hjemmefra.

»Så tænk, hvis jeg kunne få sådan et liv,« siger hun drømmende om sin eufori over annoncens løfter.

Men Annette Klingenberg var langtfra den eneste unge pige, der drømte sig væk. En flere kilometer lang kø bugtede sig fra Simon Spies' adresse, da hun endelig nåede frem.

»'Det kan jeg slet ikke nå', tænkte jeg. For var jeg ikke var hjemme inden 17.30, låste min far døren, og så måtte jeg sove i skuret,« husker Annette Klingenberg.

Resolut gik hun forbi alle pigerne for at lægge en besked ved døren. Men da hun ringede på, var det Simon Spies selv, der åbnede den. Selvom han ikke var det første, hun så.

Simon Spies iført sine berømte leopardhjemmesko, som var det første Annette Klingenberg så, da han åbnede døren.
Simon Spies iført sine berømte leopardhjemmesko, som var det første Annette Klingenberg så, da han åbnede døren. Foto: John Stæhr
Vis mere

»Jeg blev helt fascineret af de leopard-hjemmesko, som han havde på. 'Sådan nogen har vi også i Mirakelpriser på Sundbyvester Plads', sagde jeg. Så grinede han og inviterede mig indenfor,« fortæller hun.

Længe sad de og snakkede og pjattede, mens han spurgte ind til hendes liv. Gav løfter om pelse og rejser.

»Hvad skal jeg lave?« spurgte hun.

Annette Klingenberg parodierer hans karakteristiske stemme. Jo, hun skulle såmænd bare være sød ved ham, smøre teboller, varte ham op, ledsage ham på rejser. Have et godt liv, forklarede han.

»Og du kan også godt komme og sige godnat til mig, ikke?« spurgte han.

»Det kunne jeg jo ikke se noget problem i,« siger Annette Klingenberg, der som både ung og naiv tog Spies' jobbeskrivelse helt bogstaveligt.

»Men det endte altså med, at han gik ud og åbnede døren og sagde: 'Stillingen er besat'. Jeg havde fået jobbet. Jeg var lykkelig, lykkelig.«

Det var hendes mor til gengæld ikke, da hun vendte hjem og fortalte nyheden.

»Min far var ligeglad. Han ville bare gerne af med mig. 'Lad hende for guds skyld tage af sted'. Men min mor råbte og skreg,« husker Annette Klingenberg, som grædende måtte ringe til Simon Spies og overbringe nyheden.

Den slog ham dog ikke ud. I stedet kørte han hjem til hendes forældre på Amager og forsøgte at lokke med guld og grønne skove og rejser, hvis han måtte ansætte deres datter.

»Det kan De godt glemme. De er en ulv i fåreklæder,« sagde Annette Klingenbergs mor.

»Jeg græd og var ked af det. Så det hele gå op i røg. Fine kjoler, komme med til fester, ud at rejse. Det var et vidunderligt liv, der lå foran mig.«

Unge piger stod i kø for at arbejde for Simon Spies. Her ses han med sine 'sekretærer'.
Unge piger stod i kø for at arbejde for Simon Spies. Her ses han med sine 'sekretærer'. Foto: Per Helmer
Vis mere

Igen var Simon Spies ikke sådan at slå ud. Han lagde en ny plan, indrykkede en annonce. 'Ældre ægtepar søger ung pige til oplæring,' stod der.

'Godt, at du kom til fornuft,' sagde hendes mor, da Annette Klingenberg stolt viste moderen annoncen med sit nye job.

Men datterens glæde må have gjort hende mistænkelig.

For da Annette Klingenberg stod der i sin røde frakke med den lille kuffert klar til at gå ud ad døren og tage hul på sit nye liv, hev moderen fat i hende, flåede annoncen ud af hænderne på hende og ringede på det nummer, der stod i annoncen.

'Hos Spies,' lød det i den anden ende. Så blev hun rasende igen.

Det var dér, at den ihærdige Simon Spies gjorde et sidste forsøg. Foreslog den grædende 16-årige Annette Klingenberg, at de da bare kunne gifte sig.

»Men ét var, at jeg godt kunne lide ham og syntes, at han var sød på sådan en morfar-måde, men at blive gift med sådan en gammel mand?«

Hun lovede at tænke over det, og i en årrække skrev de breve og ringede sammen i al hemmelighed. Mødtes til chokolade og kage. Han rørte hende aldrig.

»Måske var jeg bare naiv. Måske er jeg stadig. Men hvis jeg skal være helt nøgtern: Mon ikke det samme ville være overgået mig, hvis jeg var blevet ansat?« siger hun om Simon Spies' forventning om, at morgenbolledamerne gik i seng med ham. Noget, der først år senere gik op for hende.

En ung Annette Klingenberg poserer for fotografen.
En ung Annette Klingenberg poserer for fotografen. Foto: Vagn Hansen
Vis mere

Når hun i dag stiller skarpt, kan hun godt se, at hun qua sin opvækst kun passer alt for godt ned i den kasse, som de fleste purunge piger blev hentet fra. Dem med den svære opvækst, dem med den tunge bagage.

Som var til salg for drømmen om et bedre liv. Ligesom hun selv var.

»Han var jo den første i mit liv, der var sød ved mig. Jeg blev draget af, at der endelig var en, der var sød ved mig.«

»Jeg var 16 år, før det skete. For første gang følte jeg mig som midtpunkt, blev set,« forklarer Annette Klingenberg, som i mange år havde svært ved at forholde sig til Simon Spies' skyggeside.

Også selv om hun mødte piger, som for en stund trak sløret bort. Som fortalte, at sagde de nej til at gå i seng med ham, var det ud af vagten.

Udover purunge piger, var rejsekongen Simon Spies' hund Archibal med ham overalt.
Udover purunge piger, var rejsekongen Simon Spies' hund Archibal med ham overalt. Foto: Allan Moe
Vis mere

»Jeg er ked af det på de menneskers vegne, der har været udsat for ting hos Simon, og jeg kan kun sige, at hvis han sidder oppe i himlen, så håber jeg, at han får sin straf på den ene eller anden måde.«

»For det er skrækkeligt, hvis han har misbrugt sin magt over for unge piger,« slutter Annette Klingenberg.