Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Til november begynder optagelserne til det, der bliver Kevin Spaceys comeback som hovedrolleskuespiller.

Men det historiske drama 'Getaway to the West' bliver også danske Thomas Rafts internationale gennembrud – håber han i hvert fald selv. Til B.T. fortæller han:

»Jeg har gennem femten år skabt relationer til producere ved at have hjulpet dem med finansiering, og det er åbenbart begyndt at bære frugt nu,« fortæller Thomas Raft, der også snart skal være med i en thailandsk actionfilm.

»Jeg glæder mig bare til at få lov – jeg er jo ved at være oppe i årene, jeg er snart 59 år. Det er det, jeg har drømt om de sidste 35 år.«

Først og fremmest er det med ærefrygt og spænding, at han snart skal spille over for store skuespillernavne som Eric Roberts, Christopher Lambert og Kevin Spacey.

Men sidstnævnte har allerede fået skabt en del bevågenhed omkring 'Getaway to the West', da det som nævnt bliver hans tilbagevenden til filmlærredet, efter han for fem år siden blev anklaget for at have begået overgreb på en række mænd og kvinder.

Beskyldningerne fik ikke mindst Netflix til at skrive den dobbelte Oscar-vinder ud af finalesæsonen af hitserien 'House of Cards'.

Men det bekymrer ikke Thomas Raft, der kun er glad for, at Kevin Spacey ikke spilder sit talent længere.

'Getaway to the West' er Kevin Spaceys første hovedrolle, siden en række anklager om overgreb i 2017 gjorde ham til persona non grata i Hollywood. For fem år siden stod skuespilleren Anthony Rapp frem med beskyldninger om overgreb begået af Kevin Spacey. Herefter fulgte en række beskyldninger fra andre både mænd og kvinder.
'Getaway to the West' er Kevin Spaceys første hovedrolle, siden en række anklager om overgreb i 2017 gjorde ham til persona non grata i Hollywood. For fem år siden stod skuespilleren Anthony Rapp frem med beskyldninger om overgreb begået af Kevin Spacey. Herefter fulgte en række beskyldninger fra andre både mænd og kvinder. Foto: Nicholas Kamm
Vis mere

»Han har sikkert betalt den pris, han skal betale, og så synes jeg ikke, man skal gøre mere ud af det, andet end bare at glæde sig over, at han er tilbage, for han er jo en eminent skuespiller, og det ville næsten være synd, hvis han skulle være væk fra scenen resten af sin tid,« mener den danske skuespiller.

»Jeg er bare lykkelig over, at jeg får lov at være med på den film og hans comeback.«

'Getaway to the West' handler om Djengis Khans hær og den modstand, de mødte i Ungarn under invasionen af Europa i 1242. Kevin Spacey har hovedrollen som Cesareani, mens Thomas Raft spiller rollen som personlig vagt for en af de store hærførere.

Herhjemme vil Thomas Rafts navn dog nok mest vække genklang hos inkarnerede seere af hitserierne 'Taxa' og 'Rejseholdet' tilbage fra årtusindeskiftet.

Den danske skuespiller Thomas Raft skal spille med i det historiske drama 'Getaway to the West', der ikke mindst bliver overgrebsanklagede Kevin Spaceys comeback til filmlærredet.
Den danske skuespiller Thomas Raft skal spille med i det historiske drama 'Getaway to the West', der ikke mindst bliver overgrebsanklagede Kevin Spaceys comeback til filmlærredet. Foto: Irfaan Khan
Vis mere

Allerede dengang drømte den 58-årige skuespiller om det store internationale gennembrud.

»Jeg ved jo, at træerne ikke vokser ind i himlen – på 'Rejseholdet' troede jeg også, at den gang måske ville være lykkens gang i forhold til at give mig startskuddet til noget mere internationalt. Jeg var en af de hovedmistænkte i afsnit seks, og der troede jeg jo, at når 1,5 millioner mennesker så mig, så måtte der komme hul igennem. Men det kom der så ikke,« lyder det ærligt fra Thomas Raft.

»Men nu her 25 år senere får jeg endnu en chance, og dét håber jeg bare på, kan være noget, der kan skubbe mig videre.«